kort hår

brevkassespørgsmål

kort hår

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 9 måneder siden

hej cyberhus

jeg har længe gerne ville klippe mit hår helt kort men ville gerne vente til efter min konfi i april. idag er det så min veinde der har klippet sit hår helt kort og hun går altså i min klasse. jeg er lidt i et dillemma da jeg er bange for at virke wannabee agtig ved også at gøre det.

hvad synes i jeg skal gøre ved denne situation?

Svar: 

Kære dig

Jeg kan sagtens forstå at du føler dig i et dilemma og det er meget fint du skriver herind med det. Det er svært med den følelse, når man føler man gør noget andre har gjort, fordi man kan komme til at virke, som du siger, waanabe agtig. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan, ved at komme med tanker og ideer til hvad du kan gøre så du måske kan undgå at komme til at virke wannabe agtig.

Du skriver at hun er din veninde, så jeg tænker, at du kan gøre det på den her måde. Du komplimentere hendes frisure, ved at sige det er super flot til hende og på samme tid siger, at du også længe har haft lyst til at blive korthåret. Og at du overvejer at gå til en frisør efter jeres konformation og få det gjort. På den måde siger du både til din veninde, at hendes hår er flot og at du selv har gået med tankerne længe, men har villet vente. Du kan jo inddrage hende i dine tanker om hvordan det skal se ud, I kan kikke i blade sammen på frisurer og måske kan din veninde fortælle dig hvor hun er blevet klippet, så bliver det en fælles veninde ting og frisørturen kan måske kombineres med en venindedag.

Til slut vil jeg sige, at man som teenager bruger meget energi og tid på at finde sig selv, man vil både gerne være sig selv, men man vil også gerne høre til i fællesskabet. Det dilemma du står i, er derfor meget naturligt og helt normalt.

Jeg håber du kan bruge mine tanker til noget.

Venlig hilsen Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program