knuder i brysterne?
knuder i brysterne?
hej, jeg har lagt mærke til at jeg har fået nogen "knuder" i brysterne, de gør ondt men ikke mere end hvis det bare var normale bryster. man kan ikke se dem men bare mærke dem, hvis man trykker meget hårdt mod knuderne så bliver de lidt mindre. jeg er lidt bange da det kunne være alt fra lidt bryst-væv til bryst kræft. de fylder nok ca det halve af brystet (bruger 65C). jeg tænker ikke meget over det og det fylder ikke min hverdag men det er altid rart at vide!
Hej med dig,
det er godt du skriver ind til os med din bekymring
Jeg kan godt forstå du er lidt bekymret, da det er ubehageligt ikke at vide om der er noget galt med ens bryster. Jeg vil svare dig så godt jeg kan på, hvad det kan være du mærker i dine bryster.'
Det som oftest gør os meget forvirrede omkring knuder i brystet er at kirtelvæv sagtens kan føles som knuder. Et almindeligt bryst består af 70 % kirtelvæv og 30 % fedtvæv. ''Det lyder derfor til at du har helt almindelige sunde bryster, da det du fortæller nok er dit kirteltvæv der fylder halvdelen af dit bryst.
Brystkræft viser sig ofte som en hård rund knude, så man vil sagtens kunne mærke forskel. det er godt du er obs på at tjekke dine bryster for knuder, da det er vigtig som pige/kvinde at kende sine bryster, hvis der skulle komme en knude.
Hvis du stadig er lidt bekymret for om der er noget galt, vil det være en god ting at gå til din læge. Din læge vil kunne fortælle dig alt om dit bryst.
MVH Camilla B