Ked af det

brevkassespørgsmål

Ked af det

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hejsa Cyberhus. 

Jeg er en pige på 14. Jeg går i 8. Har mor, far og nogle søskende. De er en rigtig fin familie, intet problem der! 

Men jeg har et andet problem, og for mig fylder det alting. Men altså her kommer det:

Jeg har siden jeg var 11 "drømt" at jeg var en del af diverse fantasy universer. Jeg nærmest legede det det med mig selv konstant. Jeg har altid kunne kende forskeL på virkelighed og dét. Men det mig på en eller anden måde bare glæde! Men nu er jeg så 14 og har prøvet at stoppe med det, da jeg er bange for at spilde mit liv og vil gerne have mest muligt af mit liv!! Men nu havde jeg så en periode her for et par dage siden ikke gjorde det (hvilket jeg af mange omgange, dog i kortere tid, har gjort før) i 3 uger. Men efter at jeg startede i skole den 10 august har jeg hele tiden været ked af det, og kan ikke være glad, alt virker bare uoverskueligt og jeg græder ret tit. 

Jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det hele, og om jeg er syg eller noget?

Jeg venter spændt på svar!

Svar: 

Hej med dig

Jeg tænker ikke at du er ved at blive syg. Jeg tænker i stedet at der er mange forskellige faktorer der spiller ind på at du er så ked af det lige nu. 

Det første jeg kommer til at tænke på er at det at starte op i skole igen efter sommerferien, faktisk kan være ret hårdt. Man skal finde ind i sin "rolle" i klassen igen. Måske er der også nye lærere, nye fag man pludselig skal forholde sig til? Selv om man ikke tænker det som hårdt, kan man godt bruge rigtig meget energi på at komme igang igen, som betyder at der bare ikke er så meget overskud som man plejer...og så kan man let blive ked af det. 

Så er der også det at du sikkert står midt i puberteten og der sker en masse forandringer i din krop. Både sådan rent fysisk, at din krop udvikler sig.
Men langt den største udvikling sker faktisk i hjernen. Du bliver lige nu i stand til at tænke tanker som du aldrig kunne tænke før. At føle følelser som du ikke har gjort før. Det er helt naturligt, og en normal det af det at udvikle sig fra barn til voksen, men kan samtidig være ret voldsomt. 
Jeg tænker eksempelvis at det her med at du måske er begyndt at tænker anderledes om dig selv og din fantasy verden er et udtryk for hvordan du er ved at udvikle dig. Da du var 11 stilte du måske ikke så mange spørgsmål ved den fantasy verden du føler dig som en del af. Det gør du måske nu, fordi du er blevet i stand til at tænke mere komplekse og indviklede tanker. 
Teenageårene er næsten lig med usikkerhed og tvivl om én selv. Det er derfor mange oplever teenageårene som både fantastiske og vildt frustrerende. Med masser af meget store følelser...både gode og dårlige. 

Du skriver at du prøver at lægge fantasyuniverset bag dig fordi du er bange for at spilde dit liv. Jeg kan godt følge den tanke, men på den anden side tror jeg også du skal på ikke at prøve at være noget du ikke er. Fantasy universet kan være et fantastisk univers og der er tusinde af mennesker der har det med i deres liv...hele livet. Som du siger har du ikke noget problem med at adskille virkelighed fra fantasi, så jeg tænker at du måske skulle prøve at acceptere dig selv og dermed også fantasy universet som en vigtig del af dig...lige nu. Måske vil det være det hele livet. Måske vil det ikke. Det afgørende er at det er noget du finder stor glæde ved lige nu, og så giver det måske ikke så meget mening at prøve at fjerne det fra dit liv?

I dag er der mange krav til at man skal gøre sig en masse tanker om hvad det er man vil med livet, og det skal man gøre som meget ung. Derfor kan jeg også godt forstå du måske føler dig presset og ikke ønsker at spilde dit liv. I virkeligheden er det meget få mennesker der ved hvad det egentlig er de gerne vil bruge livet på før de er voksne. Og selv som voksen skifter de fleste nok retning og mening i livet flere gange. Derfor tænker jeg også at du skal overveje at tænke lidt mindre over fremtiden og være mere til stede i nuet. 
Hvis fantasyuniverset plejer at give dig glæde i hverdagen og måske kan gøre det igen...så ser jeg ingen grund til ikke bare at lade det være en del af dig. 

Til sidst tænker jeg at det er skønt at læse at du har en god familie. Brug dine forældre...fortæl dem hvordan du har det lige nu. Selv om det måske ikke virker sådan så har dine forældre selv været et sted i livet hvor de har været usikre på sig selv. De har selv været igennem teenageårene, hvor de store følelser hele tiden fylder indeni. Bare det at fortælle andre om hvordan man har det og ikke gå med det alene kan være med til at hjælpe. Og hvem ved...måske har de også et råd eller to du kan bruge. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program