Kan man det og hvordan??

brevkassespørgsmål

Kan man det og hvordan??

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Hej jeg kommer næsten sammen med denne fantastiske dreng vi var sammen her den anden dag og skal snart være sammen igen GLÆDER MIG:D han har sagt at han gerne vil have en form for sex med mig næste gang vi er sammen men med tøj på og så tænker jeg kan man det altså ikk decideret sex med at han kommet rigtig ind i mig men en anden form for sex jeg forstår detbare ikk kan man det? Og hvordan?

Håber i kan hjælpe lidt:D

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det bare dejligt at høre, at du ses med en fantastisk dreng, som du allerede glæder dig til at se igen. Jeg kan godt forstå, du er blevet forvirret over, at han gerne vil have en form for sex med tøj på. Derfor er det rigtig fint, at du skriver herind.

Jeg ved ikke præcis, hvad han mener med at have sex med tøj på, men jeg har nogle bud på, hvad han kan have i tankerne.

For det første tænker jeg, han kan have ment, at I skal ligge sammen og røre ved hinanden udenpå tøjet. Det kan være rigtig rart og hyggeligt at ligge og nusse hinanden på den måde, uden at det behøver føre til rigtig sex. Mange gør det, inden de har sex for at finde ud af, hvad de godt kan lide, lære hinandens kroppe at kende og for at kunne føle sig trygge ved hinanden. Det er en form for forspil, som man kan have, inden man begynder at have decideret sex. Hvis I begge har lyst til at gøre det, kan det blive en rigtig god oplevelse.

For det andet tror jeg, han kan have ment, at I skal have rigtig sex, hvor I beholder noget af tøjet på. Når man ikke kender hinanden så godt, kan det være pinligt og grænseoverskridende at skulle smide alt tøjet, og derfor er der nogen, der fx beholder T-shirt, BH eller andet på under sex.

Jeg synes, du skal spørge ham, hvad han mener med det. Det er vigtigt, at I begge har det okay med det, I laver sammen, og derfor er det en god idé for dig at vide, hvad han mener, I skal. Hvis det er svært at skulle spørge ham direkte, kan du sende ham en SMS, hvor du skriver, at du er lidt i tvivl om, hvad han mente, da han sagde det.

Det vigtigste er, at du ikke gør noget sammen med ham, som du ikke har lyst til, ikke føler dig klar til eller gør for hans skyld.
Jeg ønsker dig held og lykke med at finde ud af det og håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program