Hej med dig.

Hvor er det godt at du skriver herind, for du fortjener ikke at gå og være ked af det.

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at der ikke er noget unaturligt i, at man i teenageårerne oplever at ens temperament til tider kan blive voldsomt og at man derfor kan komme til at sige og gøre ting, som man bagefter fortryder. Det har de fleste prøvet og det er som sagt helt normalt.

Når det så er sagt, kan jeg godt høre, at det går dig på at have det sådan og jeg synes det er rigtig flot at du er opmærksom på det. Jeg tænker at det kan være en idé at du øver dig i at tælle til ti, når du kan mærke at du er ved at blive sur. Det kan nogen gange godt hjælpe lige at tælle til ti, nynne en melodi eller lignende (det behøver ikke være højlydt), for på den måde at flytte fokus fra det der gør dig sur og dermed få lidt ro på selve situationen, inden du siger noget som du kommer til at fortryde.  

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af tanken om at miste alle dine venner på grund af dit temperament, men det behøver heldigvis ikke ende sådan. Jeg synes at du skal kontakte dine venner og fortælle dem, at du godt kan forstå, at de føler sig uretfærdigt behandlet når du skælder dem ud uden grund, men at du øver dig i at blive bedre til at styre dit temperament og ikke lade det gå ud over andre. Hvis det er svært for dig, kan du vælge at skrive et brev til dem i stedet for. Du kan også prøve at spørge dem om de har nogle idéer til hvordan du kan undgå at blive sur.

Endelig synes jeg det er vigtigt at du fortæller dine forældre hvordan du har det, for du skal ikke gå rundt og være ked af det. Fortæl dem de ting, som du har skrevet her i brevkassen og så kan I snakke om hvordan de kan hjælpe dig. Det kan jo være at dine forældre har lagt mærke til nogle bestemte situationer, som gør at du mister kontrollen over dit temperament og dermed kan du blive opmærksom på at undgå de situationer. Måske har dine venner også lagt mærke til noget, så prøv eventuelt at spørge dem også. Det kan også være at det sker ud af den blå luft, men under alle omstændigheder, så synes jeg det er vigtigt at du får snakket med en voksen om det.
 
Hvis du synes det er svært at snakke med din forældre, kan det være at der er en anden voksen, som du snakker godt med, f.eks. en moster eller en lærer. Du er også velkommen til at logge på chatten her i Cyberhus. Den har åben mandag - fredag kl. 12-16 samt tirsdag og torsdag kl. 18-21.

Jeg håber du kunne bruge mit svar.

Venlig hilsen
Nina