Kan ikke lide at gå i pigetøj

brevkassespørgsmål

Kan ikke lide at gå i pigetøj

brevkassespørgsmål af
Tanja
16 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Jeg er en pige på 16 år der altid har gået i lidt drenget tøj og har kort hår. der er snart galla på min efterskole og jeg har ikke lyst til at have kjole på og overvejer bare at tage noget af det samme på som drengene gør. Jeg tror bare ikke jeg vil føle mig tilpas i at ligne alle drengene og vil derfor gerne have noget på der er lidt drenget men ikke for meget. Mange har foreslået buksedragt, men jeg ved også at jeg ikke vil føle mig tilpas. Hvad kunne jeg tage på?

 

 

 

 

Svar: 

Kære dig..

Mange tak for dit brev.
Hvor er det sejt, at du har fundet din egen stil, og at du gerne vil have noget tøj på til galla, som du føler dig tilpas i. 

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have noget tøj på, så du ikke ligner alle drengene. 
Jeg synes, foreslaget om en buksedragt er rigtig fint, men hvis du allerede ved, at det er noget, som du ikke kommer til at føle dig tilpas i, så er det måske noget andet, du skal have på denne aften. 

Et andet foreslag kunne fx være et par fede jeans sat sammen med en flot skjorte. Det behøves ikke at være en drengeskjorte. I dag laves der rigtig mange flotte skjorter til piger, så måske du vil kunne finde en, som både gav lidt form og som måske havde noget mønster på.
Du kan også gå all-in og tage et jakkesæt på, hvor du har en flot og lidt mere feminin skjorte på inden under. Du kan undlade slips, hvis du synes, det bliver for drenget. Det kunne også være nogle jeans, en top og en blazer, som du tog på.

Jeg ved ikke, om du går med make-up og smykker, men til sådan en gallafest så kan man altid pifte sit outfit lidt op ved at lægge en flot make-up, sætte håret pænt og tage et par flotte øreringe eller halskæde på. Selvom du ikke til dagligt går med sådan noget, så kan det kan være, at du havde lyst til at prøve det til sådan en særlig aften. 

Hvis du synes, alt det her lyder helt forkert og slet ikke noget, som du har lyst til at have på, så synes jeg, du skulle prøve at finde noget af det tøj frem fra skabet, som du har det godt i. Måske er der gemmer sig noget, som passer sig perfekt til sådan en aften. Selvom det er galla og man gerne vil være pænt klædt på, så handler det i bund og grund også om, at have det godt med sig selv, så man kan nyde aften uden at være utilpas. Tag dine yndlings par jeans på sammen med dine yndlings sko og måske du bare skal ud og købe dig en flot skjorte eller top, som du kan have på til. 

Jeg håber, du finder et flot outfit, du kan have på til din store aften.
Lige meget hvad, så er jeg sikker på, du kommer til at se brand godt ud!

Kærlig hilsen 

Anna

 

AnnaIMs billede
Anna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program