Jeg tror rigtig at mit spørsmål hørte til i Sundhed Og Sygdom, men da de havde lukket valgte jeg at skrive til den her brevkasse. Så må i hjælpe mig så godt i nu kan :) Jeg har det problem at jeg har virkeligt svært ved at falde i søvn. Jeg ligge normalt i min seng i et kvarter til 2 timer inden jeg kan sove. Når jeg skal sove er der helt mørkt og stille på mit værelse, så der er ikke noget der forstyrre mig. Jeg kan bare lægge og kaste mig rundt for at finde en måde jeg vil lægge på. Inden jeg går i seng (jeg gør dog sjældent alt detter på en 1 aften): læser jeg, ser TV, sidder ved min computer (det prøver jeg da at lade vær med, da jeg ikke tror det er godt for mig), går i bad, tegner, høre musik, spiser frugt, eller drikker te. Når jeg så lægger i min seng, så tænker jeg. Det kan være på alting. Nogle normale ting, som hvordan min dag har været, noget jeg har læst, musik, en ferie jeg har været på. Sådan noget. Og så er der også noget andet: Jeg syntes selv jeg har et lidt svært liv, med mine klassekammerater, mine forældre (skilsmisse), og bare hvordan det er at være en 12 årig pige der har det svært. Nogle gange bliver det så slemt at jeg godt kan lige og græde lydløst.. Vis jeg prøver at lade vær med at tænke på noget, så kommer der bare en ny tanke som så bliver til noget helt nyt, og nyt, og nyt.. Jeg går normalt i seng kl. 9/ halv 10, og her i sommerferien står jeg først på ca kl. 9. Jeg ved ikke helt om jeg sover dårligt om natten, men det må jeg vel gøre, da jeg selv syntes det lyder som om jeg får sovet nok. Noget andet er at jeg er begyndt at blive mørkeblå under øjnende, som jeg vist har læst er noget med søvnmangel at gøre. Det er ikke fordi at jeg bekymre mig om hvad andre syntes om mit udsende, men mere fordi jeg ikke kan gå forbi et spejl uden at tænke at det da er ret så grimt. Er der nogle måder man kan fjerne det på? Hilsen den trætte pige...