kærester

brevkassespørgsmål

kærester

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

heeej jeg vil rigtig gerne spørge en dreng om vi skal være kærester jeg er 13 og han er 15 såå jeg ved ikke helt hvordan man spørger det ville være mega fedt hvis i ville hjælpe eller komme med et råd hilsen den glade :D

Svar: 

Hej med dig den glade:D

Det lyder som om du har en masse dejlig energi - du er jo nok lidt forelsket, når du gerne vil være kærester med ham på 15 år og jeg har et råd, som du måske kan bruge.

Du fortæller ikke om denne her fyr også er vild med dig. Hvis du ved at han er, så er det altid lidt lettere at spørge om man skal være kærester. Hvis du ikke helt ved om han er vild med dig, så kan du måske prøve at spørge dig lidt frem gennem nogle venner.

Når man spørger en fyr om han vil være kærester, så kan han jo svare enten "ja" eller "nej". Eller måske endda "det ved jeg ikke helt". Du skal altid prøve at være forberet på at du kan få alle disse svar. For selvom du er vild med en, så er det ikke altid det er gengældt. Men engang imellem er det gengældt også er det bare dejligt. Der er jo også det med at der er 2 år imellem jer, det kan godt betyde at i oplever forskellige følelser og modenhed. Der sker jo en masse, når man er teenager, så hav det i tankerne, hvis du gerne vil have en kæreste.

Når man spørger om man skal være kærester, så synes jeg det er bedst bare at være direkte. Hvis i har brugt tid sammen eller i sidder til en fest eller mødes tit i klubben, så kan du måske sige til ham: "Jeg kan godt lide dig. Skal vi komme sammen?" Du kan også prøve at spørge om han har lyst til at have en kæreste også ud fra hans svar vurdere om du vil spørge om han kunne tænke sig dig som kæreste.

Hvis i ikke sådan har brugt tid sammen før, så er det bedst at starte med at spørge om han måske vil med i biografen, følges i kubben, se en film hos dig eller noget. Og hvis I så kan lide at bruge tid sammen, så er det naturligt at fortælle at man kan lide hinanden og spørge om man skal være kærester.

Hvis i skal på date sammen en dag - så husk og fortæl dine forældre det. Forældre kan godt lide at vide hvad deres børn laver og hvis de er ved at få kærester.

Held og lykke med det.

Mange hilsner Bibi

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program