Kærester

brevkassespørgsmål

Kærester

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

hej cyberhus

 

jeg er en dreng på 14, som er lidt vild med en pige. hun 13 år gammel og går på en anden skole.

vi spiller i samme håndboldklub og vi har mødt hinanden nogle gange før. Når vi har snakket har der været rigtig god kemi.

Hver gang vi går forbi hinanden smiler hun og rødmer. vi skriver sammen over chat på facebook. vi skriver meget og vi

skriver også hjerter. hun skrev at jeg var megea godtil håndbold. hun siger at jeg er sød og vi skriver nogle gange rimelig

søde beskeder til hinanden. mit spørgsmål er om hun måske er vild med mig, og hvordan jeg skal spørge om at være kærester

 

hilsen mig

Svar: 

Hej med dig

Som du selv skriver, så virker det som om, at der er en god kemi mellem dig og pigen, du skriver om, hvilket er rigtig dejligt.

Det, tænker jeg, ud fra de ting du skriver i dit brev: At I skriver søde beskeder til hinanden over chatten på Facebook, at hun rødmer og smiler, når I går forbi hinanden, og at I har en god kemi, når I mødes. Det er allesammen gode tegn på, at I er interesserede i hinanden.

I forhold til dit spørgsmål, så kan det godt lyde som om, hun kan lide dig ud fra det, du skriver, men den eneste måde at finde ud af det på, er ved at spørge hende. Jeg kan dog godt forstå, hvis du synes, det er svært, og det er måske heller ikke noget, du behøver at gøre lige nu. Det kan være, at du finder ud af det, hvis I begynder at ses mere, og du måske kan mærke på hende, at hun godt kan lide dig. Det kan være ved at hun har lyst til at bruge tid sammen med dig, og at hun smiler og ler, når I er sammen. 

Du nævner, at I har snakket sammen et par gange, og at det har været godt. Nu ved jeg ikke, hvor tit eller hvor meget I ses, men hvis du har mod på det, kunne du måske spørge, om I skulle være sammen en dag, fx efter håndbold. Så kunne I måske drikke en sodavand i kantinen, gå en tur eller tage hjem til en af jer og snakke mere sammen og komme til at lære hinanden endnu bedre at kende. 

Jeg tænker, at hvis du har lyst til at være kærester med hende, så kunne det være noget, du kunne spørge hende om en dag, I er sammen, bare jer to. Du kunne fortælle hende hvilke følelser, du har for hende, fx at du synes hun er sød, og du gerne vil være sammen med hende. Og så må du se, om hun har det på samme måde og også har lyst til at være kærester med dig. Men du skal også huske på, at man sagtens kan bruge noget tid sammen på at lære hinanden at kende, og at man ikke behøver at blive kærester med det samme, selvom man kan lide hinanden.  

Rigtig meget held og lykke 

Venlig hilsen Nicoline 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program