Kæreste sorg

brevkassespørgsmål

Kæreste sorg

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg har haft en rigtig dejlig kæreste, og vi var sammen i 4 måneder. Vi slog op for cirka 4 måneder siden, og siden da har jeg kun set ham i gang, hvor vi bare udvekslede et par ord. Da vi slog op kom vi begge til at sige nogle lorte ting, og det var slemt fordi det var over internettet, altså på skrift. Jeg er stadig knust over det. Vi passede rigtig godt sammen, fordi at vi begge var... ja nørder... Jeg føler at han er lidt ligeglad med at vi slog op, men måske tager jeg fejl. Jeg tør ikke snakke med ham men vil gerne. Jeg tror ikke jeg kan finde nogen som ham, nogensinde. Det var bare rart at være sammen med ham og han ved nok ikke at jeg virkelig elskede ham, men jeg føler også bare tit at det er for det meste pigen der er rigtig forelsket i drengen, og at drengen tit, ikke føler ligeså meget. K.h. Sarah

Svar: 

Normal
0

false
false
false

DA
JA
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Hej Sarah

Det lyder til at du er blevet rigtig ked af at dig og din eks-kæreste ikke er sammen mere. Det forstår jeg godt, for når man er kærester med en, så begynder man at holde rigtig meget af den person og når man så slår op, kan man nogengange godt blive ved med at føle noget for den anden.

Du skriver at det virker som om han er ligeglad. Det er svært at sige om han er det, men det tror jeg ikke. Der er nemlig mange måder at være ked af det på. Nogle græder og vil gerne snakke om det, mens andre bliver mere stille og gerne vil være selv. Det er tit piger der gerne vil snakke mere og derfor kan det virke som om at de føler mere. Men jeg tror mere det handler om at piger bare viser det mere end drenge.

Det er vigtigt at du mærker godt efter nede i maven, hvad du har lyst til at der skal ske. Ud fra det du skriver så tænker jeg at der er to ting du kan gøre lige nu, og det er at snakke med ham eller holde en pause fra ham.

Hvis du vælger at du gerne vil snakke med ham, så synes jeg helt sikkert at det bedste ville være at snakke sammen ansigt til ansigt. For som du skriver, så kan man komme til at skrive noget dumt, som man måske fortryder senere. Når man står over for hinanden, så tænker man lidt mere over at sige ting på en god og ordentlig måde, og hvis man får sagt noget man ikke mener, så kan man ændre det med det samme. Hvis det alligevel kræver for meget mod at sige det, så kan du overveje at skrive et brev. Men tænk på kun at skrive noget som du ikke senere fortryder.

Det er ikke sikkert at han vil være din kæreste igen, men selvom det ikke sker, kan det stadig være rart at få fortalt hvordan du har det. Hvis du ikke har mod på det lige nu, kan det være at du skal prøve at holde en lille pause fra ham. Du kan beslutte dig for at du de næste 3 måneder slet ikke skal snakke med ham. På den måde kan du få ham lidt ud af hovedet, og så er det meget nemmere at komme videre. Det kan også være at du eller ham, efter de måneder finder ud af at I skal være kærester igen.

Lige meget hvad du beslutter dig for at gøre, så håber jeg at du snart bliver glad igen, med eller uden ham.

Mange venlige hilsner fra Marianne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program