?Job

brevkassespørgsmål

?Job

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej:)

jeg er 14 år og kunne rigtig godt tænke mig lidt flere penge og derfor kunne jeg godt tænke mig et job, helst i et supermarked(føtex, irma, brugsen osv.). Jeg bor i København så der burde være ret mange jobs at få men hvor finder man dem henne? Altså er der en hjemmeside eller noget?

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at tjene lidt flere penge, så derfor er et fritidsjob en rigtig god idé. Udover de ekstra penge, så er det også altid en rigtig god erfaring at prøve at arbejde, og opleve hvad det vil sige, at tjene sine egne penge.

Jeg synes, at det lyder som en god idé, at arbejde i et supermarked. De fleste supermarkeder har en hjemmeside, hvor du kan se deres ledige stillinger. Du kan finde den samlede oversigt over Føtex's ledige stillinger her og Irma's her. Hvis der er et andet supermarked, som du er interesseret i, så kan du blot søge på deres hjemmeside. Hvis der ikke er nogle ledige stillinger, som er noget for dig, så kan du også tage ud til de forskellige butikker med en ansøgning og dit CV. Ellers kan du på den her hjemmeside finde ledige jobs for unge i København.

Og husk, at selvom du måske får et afslag den første eller anden gang, så bare bliv ved med at prøve, du skal nok finde et arbejde på et tidspunkt. Nogen steder skal man også være fyldt 15 år, men det er forskelligt fra sted til sted. Det kan også være en god idé, at få dine forældre til at hjælpe dig med en flot ansøgning og CV. Ofte er det de to ting, som afgør om man får jobbet. Ellers kan du søge lidt på nettet for inspiration om, hvordan man laver den bedste ansøgning og CV.

Jeg ønsker dig held og lykken med jobjagten.

De bedste hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program