Kære pige

Tusind tak for dit brev. Hvor er det fint skrevet.

Du skriver selv en titel på brevet, som du kalder: Jeg vil gerne gå videre med livet. Denne titel kan jeg ikke lade være med at bide mærke i, for jeg tænker, at den rigtig fint beskriver, hvor du er lige nu; at du ønsker at gå videre med livet og være glad, men at du har brug for hjælp til dette. Jeg tænker, at det at du skriver dette brev til os, er et vigtigt skridt på din vej videre i dit liv.

Jeg tænker også, at det er helt naturligt, at det ikke er nemt for dig at åbne op og tale med andre om dine problemer. For når man i lang tid har gået med sine tanker for sig selv, så kræver det, at man øver sig på at fortælle om sig selv, sine tanker og ønsker. Og det er ikke altid nemt. Det er rigtig vigtigt, at du faktisk får talt med nogle om dit liv, dine tanker og ønsker. Måske, hvis du tænker dig godt om, er der en voksen (din mor/mormor, venindes mor, fodboldtræner), som du stoler på  - eller måske har du en god ven eller veninde, som kan hjælpe dig med at fortalt en voksen om, hvordan du har det. Måske du kan vise dem dette brev? Når jeg tænker, at det er vigtigt, at du får delt dine tanker med en voksen, som du stoler på, så er det fordi, at det faktisk er de voksne omkring dig, som har et ansvar i forhold til at hjælpe dig med at føle dig tryg og glad. Dit første skridt har du taget ved at skrive dette brev, nu skal du have hjælp til at tage det næste skridt.

Du skriver, at du ikke skriver dette brev, fordi du cutter og tager pamol - men når du alligevel nævner det, så bliver jeg nødt til at fortælle dig, at jeg tænker, at du skal have hjælp til at stoppe med at cutte og spise pamol. Du beskriver rigtig fint, hvordan du er bekymret for at have det godt - for når du endelig har det rigtig godt, så kommer der noget dårligt. Disse tanker er helt almindelige. Mange unge vil kunne genkende frygten for at have det for godt, for så må der på et tidspunkt komme noget dårligt. Så der er intet unaturligt eller galt i disse tanker. Men det er vigtigt at få delt din bekymring med nogle voksne, som du stoler på.

Det er også helt almindeligt, at vi som mennesker gerne vil vise andre, at vi er glade, at vi har overskud, og at vi gerne vil være dem, som har overskud til at hjælpe andre. Det kan være rigtig posititvt at have det sådan. Men det er også vigtigt, at vi har nogle, som vi kan dele vores svagheder med, at vi har nogle mennesker omkring os, som får lov til at kende vores bekymringer, og som får lov til at hjælpe os, når vi har problemer. Det kan være svært, og det er helt okay, men det er vigtigt, at vi øver os på det. Og igen tænker jeg, at du nu har muligheden for at vise dit brev til en voksen som du stoler på  - eller måske til din psykolog næste gang du skal tale med ham/hende?

Jeg får lyst til at sige til dig, at du er rigtig sej og modig, når du vælger at skrive dette brev til os. Nu håber jeg, at du får delt dine tanker med en voksen.

Bedste hilsner fra Sarah