Kære dig

Det lyder som om, at der er nogle forskellige ting, som fylder meget for dig lige nu, og måske gør det svært at finde ud af hvem du er, og hvordan du bare kan være glad. Det kan nogle gange være helt vildt svært at være ung, fordi der sker så mange ting i ens liv og man udvikler sig rigtig meget - måske er det også lige nu med til, at det kan være rigtig svært at være dig nogle gange.

Som det første problem skriver du, at du ikke ved, om du er til piger eller drenge, fordi du er biseksuel. Jeg forstår godt, at det måske kan virke underligt for dig, at du føler dig tiltrukket af begge køn - måske du synes det ville være lettere, hvis det ikke var sådan. Men jeg tænker også, at det ikke er sikkert, at det vil være sådan for dig resten af livet, da ens seksualitet godt kan forandre sig. Særligt kan det være at man i teenagealderen har mere lyst til at eksperimentere og prøve nogle ting af og så senere bliver mere klar over, hvad man godt kan lide, og hvad man ikke kan. Nogle gange kan det også være en hjælp, at tænke på alt det her med kærlighed og seksualitet som om at man forelsker sig i en bestemt personlighed, fremfor et bestemt køn. På den måde kan det måske også være lettere at forstå, hvorfor du kan føle, at du er både til drenge og piger. Hvis du har brug for mere viden om de her ting, eller har lyst til at få noget mere specifik rådgivning, vil jeg anbefale dig sexlinien.dk, hvor der både er en chat- og brevkasserådgivning. Der sidder rådgivere som har stor erfaring med at hjælpe unge, der har spørgsmål omkring seksualitet. Hvis du har lyst til at læse mere om det, kan du trykke her.

Du skriver også, at du har meget mørke tanker og endda har tænkt på at tage dit eget liv. Det gør mig rigtig ondt at høre, at du har det sådan. Men du skal vide, at jeg tror på, at der altid er en anden og bedre mulighed end at vælge den løsning. For hvis man gør det, er det ikke kun alle de svære ting, der får en ende, men også alle de gode ting, som venter derude. Samtidigt får jeg lyst til at skrive, at der faktisk er mange mennesker, der på et tidspunkt i løbet af deres liv, får tanker om at tage deres liv, men lever videre og får det rigtig godt igen. Så du må tro på, at der er lys forude. Du skriver, at du har det sådan her, pga. noget der sker i dit liv, og at du gerne vil have hjælp til dine problemer. Jeg vil derfor virkelig anbefale dig at snakke med nogle om det her, da det lyder som om, at du bærer rundt på nogle svære ting helt selv. Måske du har en kontaktlærer på efterskolen, som kunne være rar at snakke med? Noget familie, eller en anden voksen? Selvom det kan være rigtig svært at fortælle om sine problemer, er vi mennesker til for at hjælpe hinanden, og støtte hinanden når det hele er svært. Så du skal vide, at det er helt ok, at have brug for hjælp fra andre. Hvis du får brug for noget rådgivning og får tanker om at tage dit eget liv, vil jeg anbefale dig at kontakte livslinen.dk. De er rigtige dygtige til at hjælpe mennesker med sådanne tanker, og du kan både ringe og skrive til dem. Du kommer ind på hjemmesiden ved at trykke her. 

Du nævner også, at du er meget ensom og gerne vil have flere venner. Det må være rigtig svært at have det sådan. Men du fortæller, at du er på efterskole, og jeg tænker om det ikke kan være en god mulighed for at prøve at få nogle flere venner? Jeg ved godt, at det ikke altid er let.. Men jeg tænker på, om der mon er nogle på skolen, som du har tænkt over især ser søde ud? Eller nogle som du tænker, du har fælles interesser med? Det er stadig ikke vildt lang tid siden du sikkert er begyndt på efterskolen, og jeg forstår derfor godt, hvis der går lidt tid før man finder ordentligt ud af, hvem hinanden er. Men måske du kunne tage mod til dig, og tage fat i en af de her, og spørge om han/hun har lyst til at I skal lave noget sammen på efterskolen? Måske bare drikke en kop te sammen en aften, lave lektier sammen eller se en film? At tage den slags initiativ kan måske blive starten på et nyt venskab. Når man går og bakser med en masse ting selv, kan det især også være rart at have nogle rare mennesker omkring sig.

Jeg håber meget på, at du snart får det bedre, og finder mod til at snakke med nogen om, hvordan du har det, så du kan få den hjælp, du har brug for, og som du fortjener. Husk du også altid er velkommen til at skrive til os i Cyberhus igen.

Bedste hilsner

Annika