Kære du.

Jeg kan godt forstå, at det er lidt af en træls situation, du står i. Det er aldrig særlig sjovt at lyve over for sine veninder, og særligt ikke når det handler om en fyr, ens veninde engang har kunnet lide, hvor man kan frygte reaktionen og konsekvenserne fra veninden. Når man er vild med en anden person, er det bare fedest at kunne dele de følelser med sine veninder, så jeg kan godt forstå, at du er træt af at skulle holde det skjult.

Jeg synes, at du virker som en rigtig god veninde, der er meget betænksom og opmærksom på din venindes følelser. Det kan måske godt være, at det ikke var så heldigt at kysse med ham fyren, når din veninde havde en flirt kørende med ham. Men vi er alle bare mennesker og alle begår fejl engang imellem. Det virker også til, at du var rigtig ked af det, og har arbejdet meget for at genopbygge tilliden i mellem jer. Men med det sagt, så kan vi bare heller ikke styre, hvem vi bliver forelsket i. Og når ens følelser er gengældt af den person, man er vild med, så er det bare noget af det mest fantastiske i verden at være forelsket.

Derfor synes jeg også, at du skal tage en snak med din veninde. Det lyder til, at hun måske i forvejen har lidt på fornemmelsen, at du har et godt øje til ham, siden hun fortæller dig, at du godt må "tage" ham. Og jeg tror måske, at du gør klogest i at fortælle hele sandheden, altså, at I har skrevet og set hinanden et par gange, og ikke kun, at du er interesseret i ham. For det kan måske være sværere at tilgive, hvis hun senere finder ud af, at du ikke har fortalt hele sandheden. Jeg kan godt forstå, at det er en rigtig svær samtale at have, men jeg synes, at du skal fortælle det som det er, og alle dine tanker om jeres venskab. Du kan fx fortælle hende, at jeres venskab betyder rigtig meget for dig, og at du på ingen måde vil såre hende, og du derfor ikke har villet fortælle hende, at du har skrevet og ses med fyren, men at du bare har fået følelser for ham, og at det er gengældt. Og så tænker jeg, at hvis hun også er en god veninde, så vil hun nok ikke stå i forvejen for din lykke. Det kan selvfølgelig godt være, at det er noget, hun lige skal sluge, og så kan det være fint nok at give hende den plads, hun har brug for. Men jeg synes i hvert fald, at du skal sige det til hende, så snart du får mulighed for det. Og det vil nok være en god idé at gøre det, når I er alene sammen, så I ikke bliver forstyrret af andre, og så I kan have en stille og rolig snak omkring det. 

Jeg håber, at du finder en måde at fortælle hende det på, og det forhåbentlig bliver taget godt i mod af hende. Husk også, at du altid er velkommen til at skrive til os igen, hvis du har brug for flere råd.

Mange hilsner Pernille