Jeg kan lide noget underligt
Jeg kan lide noget underligt
Hej jeg har en meget underlig ting som jeg godt kan lide. Når jeg skal på toilettet så gør jeg det nogle gange bare i mine bukser for jeg syntes at det føles meget rart og dejligt, jeg elsker følelsen af at der ligger noget nede i mine underbukser. Jeg gør det tit når jeg er alene hjemme. Men jeg føler mig bare meget alene med det og jeg ved at folk syntes at det er klamt så jeg ved ikke hvad jeg skal Gøre
Hej
Jeg går ud fra det du skriver er, at du godt kan lide at have afføring i dine bukser og du har nok ret i at det er underligt og at andre nok vil synes det er lidt ulækkert. Men så længe det er noget du gør når du er alene - det vil sige ikke inddrager andre, så er det som sådan ikke noget problem. De fleste mennesker har noget de gør som er underligt og som de holder for sig selv. Det kan nu ikke siges at det at nyde afføring i sine bukser er noget mange gør. Det vil sige det ikke er helt normalt, men det er normalt at gøre noget der er lidt underligt.
Jeg tænker at det måske godt kan blive et problem for dig hvis du trækker den her adfærd med dig ind i voksenlivet, hvor du skal møde kærester osv. Her kan det måske være værd at overveje om det er noget du bør vænne dig af med. Der er mange ting man gør i livet som føles dejligt, men også mange ting som man godt ved ikke er hensigtsmæssigt for en selv. De her ting kan derfor være en god ide at tænke, om den behagelige følelse du får, er det værd? Altså, er det værd føle denne nydelse i forhold til at føle sig klam efterfølgende?
Hvis du gerne vil vænne dig af med det, kan du eventuelt sætte dig et mål om at de næste 5 dage vil du prøve ikke at gøre det. Og derefter tage flere dage af gangen. En dag vil det måske så slet ikke fylde noget, for så har du vænnet dig af med det. Det kan lade sig gøre men det kræver du vil det.
Men det kan også være du tænker: Jeg må godt gøre det engang i mellem, men jeg vil bare holde det for mig selv. Og der er som sådan også i orden. Bare du er obs på bakterier og renlighed i den forbindelse. Altså, at det er meget vigigt at du vasker dig grundigt efterfølgende, for afføring er fuld af tusindevis af skadelige bakterier som både kan påvirke dig selv, men også dine omgivelser (venner og familie). Så vær obs på det.
Det kan også være, at du skal skelne mellem det at have afføring i bukserne og så det bare at have noget i bukserne, som er knap så "klamt" (som du selv siger). Her kan du måske overveje, at prøve at have noget andet i bukserne og se om det giver samme nydelse. Det kan være en lille varmepude eller lignende. Herefter kan du vurdere om den delige følelse kommer af at have "Noget" i bukserne eller om det egentlig er afføringen der giver den behagelige følelse. Og så kan det jo være du kan "nøjes" med varmepuden som nok er lidt mere acceptabel og mindre "klamt". Måske er det også det at gøre noget ulækkert, som giver dig den dejlige følelse. Og her kan du så overveje hvorfor du lige præcis har det sådan...? og om der måske er andet der kan erstatten denne følelse.
Håber du kan bruge noget af ovenstående. Godt nytår til dig :-)
Med venlig hilsen
Mette