Hej med dig

Det er ikke altid let at blive klog på hvad det egentlig er man føler. 

Som jeg forstår dig var det din veninde der gjorde at du fik øjnene op for den her dreng. Før hun sagde noget, var du egentlig slet ikke interesseret i ham...er det rigtig forstået?

Det at du tænker så meget på ham, når i ikke er sammen kunne jo godt tyde på at du er lidt interesseret i ham. Men når du så samtidig slet ikke synes der er den samme fornemmelse når I er sammen, kan jeg godt forstå du bliver forvirret. 

Jeg tænker du bliver nødt til at beslutte dig for om du vil give den her følelse en chance og se hvad den kan udvikle sig til. Du kunne måske prøve at lære ham lidt bedre at kende. Snakke lidt mere med ham, og se om den der følelse du har når I ikke er sammen, også kunne opstå når I er sammen. Måske kunne i følges hjem fra skole, eller du kunne foreslå at lave noget skolearbejde sammen? Et eller andet der kunne give dig mulighed for at være alene med ham, og lære ham bedre at kende. Så kan du måske blive klogere på hvad de her følelser betyder. 

Jeg håber du finder ud af det. 
Niels-Christian