Kære Anna,

Det lyder som om du går igennem en svær tid. Jeg kan læse ud fra det du skriver, at du meget bevidst om dig selv, du reflekterer over, hvem du er og hvordan du har det. Det vil jeg gerne starte med at rose dig for, for det er første skridt til at kunne arbejde hen mod at være et sted, hvor man har det godt.

Du har allerede mærket at det er ved at være tid til at stoppe op nu inden du får det værre - det er rigtig fint. Du skriver selv at du ikke kan rumme mere, og det skal du tage alvorligt. At lide af angst kan være ekstremt hårdt. Når du så oveni er sammen med en, som du føler du skal tage ansvar for, så stjæler det alt din energi. For det hverken kan eller skal du.

Jeg kan høre på dig at du er glad for din kæreste - du nyder at være sammen med ham når I ses, men alligevel er den der ikke helt på samme måde, som han har det med dig. Om det er fordi du ikke elsker ham, det kan faktisk være lidt svært at svare på lige nu. Det kunne lyde som om den bare ikke er der for dig og du føler dig mere presset til at være kærester med ham end du egentlig selv har lyst til. Men fordi du har det som du har det med angsten og usikkerheden, så vil jeg prøve at præsenterer en mulighed for dig inden du evt. vælger at stoppe forholdet.

Nu ved jeg ikke, hvor meget du har talt med ham om disse de ting du her skrevet om hertil, men jeg synes du skal prøve at få en snak med ham. Fortæl ham at du er igennem en periode, hvor du har behov for at trække dig lidt for at få lidt luft og ro til dig selv. Måske er du det allerede, men vær åben omkring din angst og, hvordan du ellers har det. Snak med ham om, hvad han kan gøre for at lette det hele lidt for dig - det kunne især dreje sig om ikke at skrive så mange beskeder. Det er faktisk ok at man ikke har behov for alle de søde beskeder hele tiden  - der er mange som har det ligesom dig, at det simpelthen kan blive for meget. Og når man oplever at det bliver for meget, så kan man komme til at trække sig. Så prøv at snakke med ham om at det bliver for meget. Hvis ikke han ved det, kan han ikke gøre noget ved det, og så bliver du blot mere og mere frustreret. Du skriver at han er sensitiv, så sig det kærligt og roligt til ham, så han ikke tager det som en afvisning, men så han forstår at det er en hjælp til dig.

Det vil blive lettere for dig at mærke efter om han er fyren for dig når du får mere plads til dig selv. Men det vigtigste er altså dig. Du har brug for at tænke på dig selv lige nu, og så må din kæreste stå lidt på sidelinjen i en periode. Bliver du ved med at tvivle på jeres forhold efter en periode, så tænker jeg faktisk at det ville være en god ide at gå fra hinanden. Det må ikke føles som et pres for dig at være i et forhold. Du er 16 år og har masser af tid til at finde en dejlig kæreste. Og hvis forholdet afsluttes, så ved man aldrig om i finder sammen igen. Du har god tid og skal lige nu bare fokusere på dig selv.

Ift. dine venner og familie, som synes i passer så godt sammen, så synes jeg du skal arbejde på at lukke det ude. Det er dit valg, dine følelser. Måske kan du snakke med dem om det og fortælle at det faktisk er rigtig svært for dig lige nu, og at du føler det er et pres når de siger som de gør. Igen vil jeg råde til dig at være ærlig og åben. Det vil gøre det lettere for dine nærmeste at vide, hvordan du oprigtigt har det og hvordan de bedst kan hjælpe. Jeg synes faktisk også det er rigtig vigtigt du får snakket med en eller flere af dine nærmeste om, hvordan du har det. Du skriver at selv de mindste ting får dig til at fantasere om at dø - det skal du tage alvorligt og meget gerne få sagt det højt til en du er tryg ved. Det er ikke godt at være alene om de ting du kæmper med. Du skal tage det alvorligt og være åben omkring det. Og så skal du hygge godt om dig selv og ikke lade dig presse af andre.

Jeg ved ikke om du får hjælp i forvejen - f.eks. psykologhjælp. Hvis ikke tænker jeg det kunne være en god idé for dig. Socialangst kan isolere dig fra andre mennesker. Får man ikke den nødvendige hjælp, kan det gøre angsten værre og så bliver det nemt en ond cirkel, hvor man isolerer sig mere og mere. Hvis ikke du gør det i forvejen, er det også noget jeg synes du skal snakke med din familie om. Du skal ikke stå alene.

Jeg håber du kunne bruge mit svar. Og så husk - små skridt er bedre end ét stort.

Alt det bedste til dig!

Kærlig hilsen

Charlotte