jalox kæreste

brevkassespørgsmål

jalox kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej AdamogEva

Jeg er en pige på 15 år, jeg har haft min kæreste i 1 år og 3 måneder.

Jeg elsker min kæreste rigtig højt, men vi har et problem. Han bliver utrolig let meget jaloux.

Jeg har selv problemer med lavt selvværd og snakker med en psykolog en gang om måneden. Jeg er ret sårbar og derfor bliver jeg meget ked af det når han bliver sur på mig eller tror ting om mig. Jeg ved jo godt han ikke mener det ondt men derfor bliver jeg stadig ked af det.

Vi bor langt fra hinanden, jeg går på efterskole i år og vi skal begge på efterskole næste år, så det er sjældent vi ser hinanden.

Jeg prøver at hjælpe ham så godt jeg kan, men jeg holder mig fx ikke væk fra mine drengevenner selvom han bliver jaloux over at jeg er sammen med ham for jeg synes ikke at hans jalousi skal stoppe mit vendskab med dem.

Vi snakker tit om det og vi har prøvet alt muligt vi lige kunne finde på kunne hjælpe. Problemet er bare at min kæreste ikke vil tale med andre end mig om hans problemer.

Hans jalousi har stået på i 7-8 måneder og bliver lidt værre hele tiden. Men han vil virkelig ikke snakke med en psykolog/hans forældre om det.

Det er noget der plager os begge hver dag, og hvis ikke vi får gjort noget ved det bliver jeg nødt til at slåop med ham for min egen skyld og det vil jeg virelig ikke.

Mit spørgsmål er om det er muligt at han kan få hjælp på anden måde end at skulle sige det til sine forældre og snakke med psykolog?

Og er der noget jeg kan gøre?

Svar: 

Hej med dig!

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes det er rigtig godt gået af jer, at I snakker sammen om det. Det lyder til, at det går jer begge meget på, så det er så dejligt at høre at I kan dele jeres tanker med hinanden. Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig om det og at det fylder meget i din hverdag. Jeg tror det er et problem, som mange kærestepar oplever i den ene eller anden grad, især når man begge er unge, fordi man lige skal finde ud af hvor man har hinanden henne.

Jeg synes det er super sejt at du så gerne vil hjælpe ham med ikke at være så jaloux og at I er så gode til at snakke om det, så I kan få det løst! Det lyder som om at du holder rigtig meget at ham og gør alt hvad du kan for at få det til at fungere og det er så sejt.  

Jeg kan godt forstå du ikke synes det er fair, at det skal gå ud over dine venskaber og det synes jeg er vigtigt at du fortæller ham. Det er vigtigt at fortælle hinanden hvad man vil være med til og hvad man ikke vil. Det lyder til, at han synes det er et lige så stort problem, som du synes, så jeg vil tro at han allerede godt ved, at det ikke er smart at sige hvem du kan og ikke kan være venner med og derfor godt kan forstå hvad du mener.

Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig om at det skal blive værre, når det har stået på så længe som det har. Jeg tror det først og fremmest er rigtig vigtigt, at du fortæller ham hvad du tænker og føler omkring det, også at du har det rigtig svært når han bliver sur eller tror ting om dig. Altså ganske enkelt være helt ærlig omkring de tanker du går rundt med omkring jeres forhold, også det, at du er bange for, om forholdet kan holde til al den jalouxi i længden. Jeg synes dog det lyder til, at I har et rigtig stærkt forhold som I begger passer godt på til trods for at, der er problemer. Man kan jo aldrig vide hvordan det ser ud i fremtiden, men jeg tror det bedste at gøre er, at holde fast i hvad du ønsker lige nu- og det lyder til at det er, at fortsætte med at være kærester?

Jeg tror det bedste I kan gøre er at tage en snak om hvad I gerne vil have der skal ændre sig og hvad der skal til for at det kan komme til at ske. Jeg ved ikke om I har snakket om hvad der er årsagen til at han bliver jaloux? Det er ofte lettere at gøre noget ved et problem, hvis man ved hvad det er, der gør at det er et problem. Du kunne evt. foreslå ham at logge på chatten her på cyberhus. Der er han helt anonym og det kan måske gøre det lettere at snakke om det.

Det er vigtigt at du også selv får talt med nogle om det, hvis du har brug for at få klaret hovedet fra tanker, der fylder. Nogle gange kan man godt have brug for at snakke med en god veninde eller ven, hvis noget bekymrer en. Det kan være at dine veninder og venner selv har oplevet noget i samme stil og kan give gode råd eller fortælle hvordan de havde det? Det kan virke lettende at få det sagt til nogen som ikke kender din kæreste, men som bare kender dig.

Udover det så synes jeg allerede du gør det helt rigtige, nemlig at snakke med ham om det og være ærlig omkring hvordan du har det.

Håber du kan bruge mit svar

Mvh. Astrid   

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program