Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du kan være i tvivl om hvad du skal gøre i vennegruppen for at bevare jeres venskab, så jeg vil forsøge at give dig nogle perspektiver på din situation.

Du skriver, at Hans og Bente begynder, at blive tættere. Som du skriver er det jo helt naturligt, fordi de er kærester. Du siger så, at det har skabt jalousi, at dig og Lars efterfølgende også er blevet tættere. Jeg tænker, at det er en helt naturlig udvikling, at I to er blevet tætte og det kan slet ikke bebrejdes. For vi vælger ikke selv hvem vi klinger med, om det så er som kæreste eller god ven. Som du skriver kan I ikke blande jer i deres relation, fordi man som kærester ofte vil være lidt mere private end man er med sine venner. Så selvom det måske kan være svært for dig og Lars at acceptere, at de nu er blevet kærester og prioriterer hinanden højt, så tror jeg det kan hjælpe jer hvis I forsøger at acceptere det og husker på, at de ikke har valgt jer fra som venner, men måske bare at de både gerne vil ses alle fire, men også alene nogle gange. Jeg kan af gode grunde ikke vide om Hans og Bente har grund til at føle at I holder dem uden for, men med en snak i vennegruppen tror jeg godt I kan løse de uenigheder, der måske er opstået. Ligesom dig og Lars måske kan have svært ved at vænne jer til den nye situation i jeres gruppe, kan det også sagtens være at Bente og Hans har svært ved at vænne sig til, at der er sket lidt ændringer i jeres gruppe. Det kan være det føles som om de ikke kan unde jer, at I er også er blevet tættere, fordi de også er bange for at miste jer som venner.

Derfor tror jeg det ville være godt for jer, hvis I fik snakket sammen i gruppen, og fortæller hinanden hvordan I har det. Hvis I vælger fx alle sammen at tage en snak, kan det jo være at Lars og dig skal tage initiativet og ligge ærligt ud hvordan I har det. Her tror jeg, det er vigtigt, at I giver udtryk for at I gerne vil forblive venner og håber I kan fortsætte med at ses uden misundelse. Hvis Hans og Bente ikke kan forstå, at I er blevet tættere kan I evt. forklare at det måske er kommet fordi, de to har fundet sammen, men at de ikke skal være bekymret for det. Det kan godt være, at jeres gruppe har ændret sig lidt, men det er slet ikke sikkert. Og hvis den har er det ikke sikkert det betyder noget, måske bliver det faktisk til det bedre efter I har fået talt ud med hinanden? Under snakken kan du evt. foreslå at I skal lave en eller anden aktivitet sammen. Det kan nogle gange hjælpe lidt og løsne lidt op. Det kan være du selv lige har en god ide, men ellers kan du prøve at overveje nogle ting somIi tidligere har haft det sjovt med. Det kan være I skal spille et spil, gå en tur, lave mad sammen eller noget helt andet som I kan lide. 

Og uanset hvordan det går efter en snak, så er det altid rart bagefter at have en fornemmelse af, at man har gjort hvad man kunne. Så hvis I kæmper for jeres venskab, er der bestemt en mulighed for at I kan redde jeres vennegruppe. Og hvis det bare ikke er det samme mere i gruppen, så kan det også være at I skal acceptere det og du i stedet skal være glad for, at du så har fået en tættere ven i Lars. Det skriver jeg ikke fordi jeg vil opfordre til at "give op", men fordi at man ikke altid kan styre hvad andre vil og gør. Hvis I er fælles og enige om at holde fast i gruppen tror jeg, at det gør det meget nemmere. 

De bedste hilsner Maria