Hej :) jeg er en 15-årig pige, som har en skøn kæreste på snart 17, og vi har været sammen i 8 - 9 måneder nu.. Jeg har bare et problem: jeg bliver utrolig nemt jaloux! Eller jeg ved ikke om man som sådan kan sige jaloux, men altså.. jeg vil prøve at beskrive min situation. Først og fremmest, så vil jeg sige, at der er et lidt "ulige" forhold mellem mig og min kæreste. Jeg var jomfru da vi begyndte at komme sammen, og det var han ikke. Jeg har kysset med en del andre og været meget forelsket, men havde aldrig haft en kæreste eller haft sex før. Han havde haft flere kærester, hvor han havde haft sex med én af dem (de slog op 4 måneder før jeg begyndte at komme sammen med ham) og desuden har han haft et one-night stand. Han ved absolut INTET om dem, jeg har kysset med og været forelsket i - dvs. at han faktisk godt kender dem, men han ved intet om, at det er dem. Han er slet ikke interesseret i at høre om dem og det har han aldrig været. Til gengæld ved jeg ALT om hans ekskæreste. De første måneder vi kom sammen snakkede han konstant om hende; hvordan hun så ud, hvad de lavede sammen, hvordan hendes personlighed var og alt om deres sexliv. Jeg var nysgerrig, men jeg blev også meget jaloux. Det har jeg først fået fortalt her mange måneder efter, hvilket også var på tide.. Jeg har grædt meget over det, følt mig utilstrækkelig og så fik jeg det som vane at stalke hende på Facebook og konstant læse hendes blog. Han har bekræftet mig i, at han elsker mig mere osv. osv., og at det var hensynsløst af ham, men jeg har en urolig god hukommelse og husker hvert et od, og det går mig stadig meget på.. Derudover er han kommet med ubetænksomme kommentarer om, at han gerne vil have en trekant med to piger, men at jeg måske(!) var "næsten lige så god" som at have 2 piger. Der gik også lang tid før jeg fik fortalt ham, at det generede mig.. Men udover at han kan være hensynsløs, så er det ikke fordi, jeg er i tvivl om, at han elsker mig. Han er SÅ romantisk og vil gøre alt for mig osv. Mit problem er bare, at jeg tror de ting har påvirket mig alt for meget. I starten af vores forhold var jeg ligeglad med, om han så porno og sådan noget, fordi det bare er en typisk "drengeting", og jeg lagde ikke noget i det. Nu hader jeg det. Jeg bliver utrolig ked af det. Det er egentlig ikke fordi jeg tror, at jeg ikke er god nok, men jeg kan ikke klare, at han tænder på andre piger - og det gælder i alle situationer! Jeg kan bare ikke tage det.. Jeg tænder ikke selv på andre drenge - ikke efter vi begyndte at være sammen. Jeg ved godt, at han synes jeg er den smukkeste og alt det, men jeg vil gerne være den ENESTE. Det gør mig også ked af det, at han ikke kan nøjes med at have sex med mig. Når han onanerer til porno, så virker det som om, at det kun er udløsningen der betyder noget, og ikke hvordan det sker. Jeg har meget stor sexlyst og står sådan set altid til rådighed for ham, og vi har et virkelig godt sexliv, så hvorfor er jeg ikke nok? Vi prøvede at snakke om det her for nylig, at jeg ikke kan lide, at han tænder på andre piger, men det bliver så mærkeligt.. Det er som om, at han det ene øjeblik gerne vil indrømme, at han tænder på andre, og det næste øjeblik siger han, at jeg er den eneste, han tænder på, men at han godt bare kan synes andre piger er pæne. Det føles som om, at han sidder og snakker mig efter munden.. Jeg ville bare ønske, at han ville tage fat i mig, ruske mig og sige, at jeg er da for dum, når jeg tror sådan noget, og at jeg er den eneste, han tænder på og den eneste, han vil have sex med. Det er heller ikke fordi jeg nogensinde tror, han kunne være utro! Aldrig. Jeg vil bare gerne være den eneste han har lyst til... Er det for meget at forlange af en dreng? Jeg har det selv sådan, så jeg forstår ikke, hvorfor han ikke kan have det sådan. Generelt bliver jeg ked af alt det, der er i medierne. Jeg er ked af at læse/høre om swingerklubber, utroskab, åbne forhold, porno og trekanter. Og jeg bliver ked af det, når andre drenge (fx dem i min klasse) sidder og snakker om andre pigers bryster, når deres kærester ikke er der. Jeg ville ønske, at folk bare kunne fokusere på dem de var sammen med. Og så kan man have sex med alle dem man vil og prøve alle mulige vilde ting som fx trekanter, når man er single. Jeg ved ikke hvorfor det betyder så meget for mig, at jeg ligefrem bliver ked af det på andres vegne.. Er den helt gal med mig ? Er jeg alt for gammeldags? (Undskyld for den lange besked!)