Jalousi

brevkassespørgsmål

Jalousi

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

Hej cyberhus..

Jeg har et frygteligt problem som virkelig går mig på og det har det gjort i vildt lang tid nu..

Jeg har den her virkelig vidunderlige kæreste, vi har været kærester i 7-8 måneder i alt hvor der i blandt har været 5 ugers pauser fordelt over to gange, men jeg ved vi elsker hinanden jeg har bare det problem at jeg virkelig nemt bliver jaloux. I går var vi så sammen og han faldt så i søvn, jeg ved godt det var dumt af mig, men jeg kommer så til at tjekke hans beskeder fordi jeg har haft en lille usikkerhed på ham, det viser sig så at han skriver hjerter med de fleste piger og jeg kan ikke rigtig sige noget til ham for han bliver jo sur over at jeg har tjekket hans beskeder, men jeg blev virkelig ked af det og skuffet, jeg ved ikke om jeg kan stolle på ham mere og om han overhovedet elsker mig, jeg kan ikke lide han skriver hjerter med alle for hjerter betyder ligesom kærlighed.. hvad skal jeg gøre? 

 

Svar: 

Hej med dig..

Ja, det kan jeg godt se er et problem. På den ene side synes du at hjerter betyder noget med kærlighed og derfor er det jo slet ikke fedt, at han skriver det til alle piger og på den anden side bliver han jo nok sur over at du har tjekket hans telefon.

Det er ikke okay at tjekke hans telefon, men det ved du allerede og det synes jeg ikke du skal gøre igen. Når det er sagt, så skriver du, at han sender hjerter til alle pigerne og derfor er det heller ikke sikkert det betyder så meget. Mange unge skriver meget "Elsker dig", "Love you", "Knus" og meget mere på facebook for eksempel, hvor det er venskabet der er kærligt og vigtigt, og ikke nødvendigvis betyder kæreste kærlighed? Måske er det det samme her?

Jeg kan sagtens forstå din tanke og reaktion og jeg ville også synes det var lidt grænseoverskridende og meget flirtende, og derfor +er det meget dig der skal bestemme hvad der skal ske nu.

Nu er skaden sket og du har set de her beskeder, derfor tror jeg også det bliver svært for dig at glemme det. Så du har egentlig kun to muligheder.

1. At sige det til ham og tage balladen, men samtidig få snakket om de beskeder og om det betyder noget

2. At vælge at stole på ham og prøve at glemme det.

Du kunne også overveje at snakke med ham om det på en måde, hvor det ikke kommer frem at du har kigget i telefonen. Måske kunen du spørge ham om hvad han synes om den måde en pige skriver til en fyr der ikke er hendes kæreste. Om det er okay at skrive hjerter, "Love you" eller noget andet i den stil. Hvad er hans holdning? Måske kunne det hjælpe dig med at mærke efter hvad du skal gøre nu.

Lige meget hvad du vælger, så er det vigtigt at du føler du kan stole på ham og mærker om han elsker dig eller ikke. Så det er næsten 1 prioritet og så kommer hjerterne næsten senere.. det er i hvert fald min tanke og jeg håber du kan bruge den.

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program