Ikke mere ham til mig

brevkassespørgsmål

Ikke mere ham til mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej 

jeg har kunne lig denne dreng i et år nu og jeg kan ikke komme over han vi kysse til fester og være gang tænker jeg nu er han vild med mig men det sker bare ikke, det er lige meget hvad jeg gør. Så kan han ikke luge mig på den måde sidst kyssede vi vildt meget og han kysset kun med mig troede jeg. Men nu gider jeg ikke mere jeg er træt af at kunne lig ham men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for komme over han. Og jeg ved godt det er forkert at jeg selv væler at kysse ham men jeg kan bare ikke lade vær jeg elsker jo den dreng. vær gang vi kysser har jeg lyst til at råbe af ham og sige at det ikke er okay at han lager med mine følser. 

Jeg håber i kan hjælpe mig 

Svar: 

Hejsa!

Først vil jeg sige, at rigtig mange, både piger og drenge, mænd og kvinder, har prøvet at være forelsket i en, som ikke har gengældt deres følelser. Det er virkelig ikke særlig rart at være i den situation - faktisk kan det gøre rigtig ondt indeni! Man kan føle, at det gør nærmest fysisk ondt i hjertet, hvis den person, man er forelsket i ikke er forelsket tilbage. Derfor kan det være sårbart at være forelsket, og ens humør kan gå op og ned som i en rutchebane. 

Det lyder til, at fyren, som du er forelsket i, sender lidt forvirrende signaler. Jeg kan godt forstå at du bliver forvirret og ked af det, når han først kysser dig og så ikke rigtig gider dig. Det er ikke særlig god stil fra hans side! Det er rigtig godt at høre, at du tager ansvar og vil passe på dig selv. Det er bare super godt gået! 

Med hensyn itil at forsøge at komme over ham, så er det ikke umuligt. Forelskelse er en tilstand, som man godt kan komme ud af igen! Her er tiden din bedste ven og den kan gøre underværker. Så giv det tid. Det kan være en rigtig stor hjælp at snakke med nogle om sine tanker og følelser. Du kan eventuelt en god veninde eller en voksen, som du snakker godt med og føler dig tryg ved. Der er også mange, som synes at det er godt at skrive det hele ned i en dagbog, sådan at følelserne kommer ud af kroppen. Det kan også være en god ide at ændre sit forhold til den anden. Du kan overveje, om det ville gavne dig at tage lidt afstand til fyren og f.eks. lade være med at sende sms'er, kysse ham eller tjekke hans facebook. Ved at kysse eller tjekke op på hans profil, kan du blive fastholdt i en ond cirkel og få svært ved at komme over ham. Det kan godt blive svært, og derfor kan man inddrage sine veninder, og f.eks. give dem mobilen, når man har lyst til at skrive til ham eller bede dem slukke for computeren, hvis man ikke kan lade være med at gå ind på hans profil. 
Det er selvfølgelig forskelligt, hvor lang tid det tager at komme sig over en forelskelse, men hold modet oppe - der er en god chance for, at du snart står på den anden side og ikke længere har følelser i klemme. Fyld eventuelt din kalender med alle mulige gode og hyggelige ting, sådan at du ikke kommer til at sidde alene med dine tanker. Forkæl dig selv.  

Jeg vil ønske dig alt det bedste og så håber jeg, at du får passet på dig selv og kommer godt igennem det hele. 

Mai 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program