Idræt

brevkassespørgsmål

Idræt

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

I dag til idræt måtte jeg igennem noget SYGT pinligt... Jeg er bange for højder og også selv små højder som ex. 40 cm Jeg skulle gå på en bom og holde balancen men jeg var ved at flippe ud så vores lære måtte hjælpe mig over. Det føltes som om jeg lige pludselig stod på mount evrerest og skulle over på en anden mount everest ca. 1000 km væk fra min position... :( HJÆLP!!! kan jeg undgå især 40 cm'ers højdeskræk? D:

Svar: 

Hej med dig

At have en højdeskræk kan være en en træls ting at have, og hvor end man gerne vil gøre en bestemt ting, så kan den skræmme en, så rigtig godt at du spørger. Jeg vil prøve at forklare dig hvor du kan finde information om højdeskræk, og hvordan du måske kan gøre din frygt for højder mindre. Men først skal du lige vide, at det er helt normalt at have nogle ting man er bange for og det kan være meget forskelligt fra person til person, hvad man er bange for.

Højdeskræk kaldes en enkelfobi som kun sker i helt bestemte situationer. Højdeskrækken kommer som navnet siger, når du står på noget der er over jorden, og hvor du kan se hvor langt der er ned. 
Det der sker i en sådan situation, er du bliver grebet af angst. Kunne forestille mig at det er angsten for at falde ned der kommer frem i dig, og du skal derfor have hjælp til at gennemføre opgaven, selvom du ikke er særlig langt over jorden. 

For at komme af med din 40cm's højdeskræk, så tror jeg at du bliver nødt til at stille dig i den situation du frygter. Du bliver nødt til at gennemføre denne opgave en masse gange. Dette kan gøres med din læres hjælp, eller det kan være at dine forældre vil være med til at øve det igennem med dig derhjemme. Når du har gjort det mange gange, vil du forhåbentlig føle at du mestrer situationen, og vil derfor ikke blive grebet af angst. 

Og husk at få snakket med din lærer om det, så han ved det. Så kan det jo være at han ikke behøver at sætte dig op på den bom før du er klar til det.

Hvis du efter at have prøvet at gøre det 40cm over jorden er tilfreds med at du nu kan det, så behøver du ikke øve dig i højere højder, men hvis du ønsker det, så kan du jo lægge et par cm på, og så øve dig igen.

Du kan finde mere info på dette link  www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/Fobier.aspx

Håber svaret kan bruges og at du får styr på det med højder.

med venlig hilsen

David

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program