hårfarvning?

brevkassespørgsmål

hårfarvning?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej:D Jeg er en pige på 13 der har et spørgsmål, det er måske ikke så vigtigt men jeg har brug for at høre en fremmeds mening! De af mine veninder jeg har spurgt har meget forskellige meninger så jeg er blevet ret i tvivl... Altså her for et par måneder siden farvede jeg mit hår lysebrunt, og det så meget pænt ud. i løbet af sommeren er mit hår blevet bleget af solen og ligner næsten min gamle/rigtige farve (der var blond) men eftersom mit hår vokser pænt hurtigt er jeg begyndt at få nogle ret tydelige udgroninger og de er ret chokerende mørke? Efter som mit hår var naturligt blond før undre jeg mig ret meget... Nu ved jeg ikke helt om jeg vil lade mit hår gro ud og leve med det er mørkere eller farve det brunt igen og på den måde sikkert mindske mine chancer for at nogensinde blive blond igen - altså på den naturlige måde... Jeg er meget i tvivl og håber i kan hjælpe med en mening eller hvis i ved nåde om det med mine mørke udgruninger:( kh mig:D

Svar: 

Hej pige på 13

Det er rigtig fint at du skriver til brevkassen og jeg vil svare dig så godt jeg kan.

Jeg tror at mange piger i din alder kender til det der med, at man gerne vil prøve at farve sit hår. Nogle piger gør det bare en gang og finder ud af at de ikke har lyst til at prøve det igen, mens andre fortsætter med det. Det er meget naturligt at man gerne vil prøve at se lidt anderledes ud nogle gange, og det er helt ok at prøve det af.

Det er helt almindeligt at dit hår ændrer sig når du farver det. Farven man bruger er nemlig ikke altid særlig sundt for håret, og kan derfor slide på det. Jeg synes du skal overveje om du gerne vil have din egen hårfarve, selvom den måske ser lidt anderledes ud eller om du gerne vil have det farvet. Ulempen ved at farve sit hår, er at det gror ud og derfor skal man ofte farve det for at det ser pænt ud. Med sin egen hårfarve behøver man ikke farve det.

Du skriver at dine veninder har forskellige meninger om dit hår og derfor er det måske en meget god ide at finde ud af hvad du selv synes kunne være pænt. Det kunne også være en god ide at bestille en tid hos en frisør, og snakke med hende om det. Frisører er uddannede til at se hvad der passer til forskellige mennesker og derfor ville hun måske kunne hjælpe dig med at tage det rigtige valg.

Lige meget hvilken løsning du vælger, om du farver eller beholder din egen hårfarve, skal du huske at det altid kan laves om. Hår gror heldigvis ud igen og så kan man prøve noget nyt.

Jeg håber du kunne bruge mit svar. Held og lykke med frisuren.

Venlige sommerhilsner fra

Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program