Håbløs romance

brevkassespørgsmål

Håbløs romance

brevkassespørgsmål af
Anonym
10 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Jeg er forelsket i en dreng. Han er meget populær og jeg er noob i min klasse. Jeg prøver at få kontakt til ham, men det virker ikke. Han har lige slået op med sin kæreste og jeg tror han er forelsket i en jeg ikke kan li'. Hvad skal jeg gøre??

Svar: 

Hej med dig

Jeg synes det er godt at du har skrevet herind til vores brevkasse, da det her med at være forelsket kan være både rigtig dejligt, men også rigtig forvirrende. Følelserne suser rundt i kroppen og de kan være svære at styre og når først man er blevet forelsket, kan det være svært at tænke på andet. 

Du skriver at du har prøvet at få kontakt til ham. Hvordan har du prøvet det? Jeg tænker nemlig at det kunne være at du skulle finde ud af hvad han kan lide af musik, film, fritidsinteresser og så kunne du snakke med ham om det.

Nogle gange kan det være lidt svært, at snakke med en man er forelsket i. Derfor kunne det måske være en ide at få en af dine veninder, som kender ham, til at spørge ham, hvad han synes om dig. På den måde kan du finde ud af om han kan lide dig og om du skal prøve at snakke med ham en dag.

Hvis du finder ud af at han hellere vil være kæreste med en anden, så er der nok desværre ikke så meget at gøre. For lige meget hvor meget man ville ønske at andre bare blev forelskede i en, så kan man ikke styre følelser. Hvis han ikke er forelsket i dig, så er jeg sikker på at der er andre drenge, der rigtig godt kan lide dig. Og jeg synes faktisk at det er meget mere sjovt at være kæreste med en, som også kan lide dig. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar og at du snart finder ud af hvad du skal gøre.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program