Hvordan slår jeg op?

brevkassespørgsmål

Hvordan slår jeg op?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Kære problemløsere..:)

Jeg er ikke længere forelsket i min kæreste, og jeg ønsker at slå op med ham. Jeg har faktisk prøvet at gøre det før, men jeg fik, kort sagt, så ondt af ham, at jeg lod være. Han blev ved med at argumentere for, hvorfor jeg ikke burde, og jeg ved, man skal lade være at falde i men det kom jeg altså til. Han er nok stadig paranoid efter det første break up, men han begynder at tro på, at jeg elsker ham igen. Men det gør jeg desværre ikke. Den eneste grund til, jeg stadig er sammen med ham, er pga medlidenhed, at jeg er bange for hans reaktion (ingen fysisk voldelig adfærd), og at jeg er verdens minst sympatiske menneske at trække ham igennem endnu en tur. Desuden er der det problem, at vi bor så langt fra hinanden, og når han endelig kommer herover, føler jeg mig som idiot, fordi han lige er rejst herover, og jeg har ikke mulighed for selv at besøge ham i de næste måneder, og så længe venter jeg ikke. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal gøre det, for netop fordi jeg var blød og fortalte ham stille og roligt, at jeg ikke ønskede at være hans kæreste længere, endte det alligevel med, at jeg faldt tilbage hvor jeg startede, og hvor kan jeg fortryde nu, at jeg ikke bare gennemførte det. Han er så god mod mig og vil mig kun det bedste, men jeg føler, vi vokser fra hinanden, og at han ikke forstår og respekterer mine prioriteringer. Jeg kan ikke overskue at have en kæreste og SLET ikke så langt væk, som han bor (Esbjerg). Jeg har brug for nogle råd og måske lidt opbakning fra nogen. Jeg har nemlig et princip om, at ingen andre end min kæreste skal vide min beslutning inden ham. Håber I kan hjælpe mig lidt.

KH 

Svar: 

Hej emd dig..

Jeg kan godt forstå det ikke er nemt at slå op og på den ene side er det jo ret sumpatisk, at du bekymrer dig for hans reaktion og hvordan han tager det. Og jeg kan mærke at du holder meget af ham og at du har og er glad for den måde han behandler dig på..

Men I er vokset fra hinanden og du virker helt sikker på, at det ikke er ham du skal blive gammel med, og det er det der er vigtigt her. Vi skal passe på kærligheden når vi har den, men vi skal også passe på vores liv. Og jeg synes du skal passe på dit liv og sfå slået op med ham, så du kan bruge det lige som du har lyst til og være sammen og kærester med en som du føler du passer bedre sammen med.

Faktisk så kalder man lidt det du gør for "misforstået hensynsfuldhed". Det betyder egentlig, at du er rigtig hensynsfuld over for din kæreste, men det kommer faktisk hverken dig eller ham til gode. Det vil sige, at din hensynsfuldhed faktisk bliver en stopklods for dig og for ham. For dig, fordi du ikke kommer videre i dit liv og for ham, fordi han er sammen med en som han ikke vil have ham. Og det forhindrer også ham i at komme videre..

Så selvom det er svært, og han helt sikkert vil blive ulykkelig over at du slår op, så er det det eneste rigtige at gøre..

Og hvordan då så skal gøre det, ja det er jop aldrig nemt. Men det mest respektfulde er at få sagt det stille og roligt på et tidspunkt hvor I er alene. Få sagt det som det og som du for eksempel siger det her til mig, fordi du forklarer det fint og dte er sådan det er. Og så tror jeg det er vigtigt at du holder fast og ikke begynder at tvivle eller måske tage ham tilbage og så gør det rigtigt dagen efter.

Og så tror jeg det er vigtigt, at hvis han bliver ulykkelig og vil trøstes af dig eller på anden måde vil i kontakt med dig, at du ikke gør det.. i hvert fald ikek særlig meget, fordi det gør det faktisk bare sværere for både ham og dig at give slip. Han må finde trøst og støtte hos venner og familier i stedet for..

Ja, det er svært, men nok ikke så meget mere at sige til det. Det er aldrig nemt og altid hårdt, at skulle stoppe et forhold der faktisk har været godt og det gør ondt på begge..

Jeg håber du kunne bruge mine tanker

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program