Hvordan fortæller jeg min mor....

brevkassespørgsmål

Hvordan fortæller jeg min mor....

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 2 uger siden

Hej jeg har snakket en del, med min lærer, om hvordan jeg har det (af H... til, jeg har lavt selvværd, er mindre depri. (kontaterer min lærer) og meget andet) men hvordan får jeg sagt det til min mor? Jeg har tænkt på at gå til psykolog, for at få styr på mig selv, og få mere selvtillitd, hvordan siger jeg det til hende? min mor elsker mig, er overbeskyttende, en god mor. men de få gange, hvor jeg har prøvet at fortælle det til hende, kan jeg ikke rigtig få det sagt, og hun tager måske lidt let, på det jeg fortæller. ps. jeg er nervøs over for hvordan hun reagere. hilsen Emilie

Svar: 

Hej Emilie

Jeg synes det er super godt at du skriver til Cyberhus efter et svar, og jeg vil forsøge at give dig det bedste svar jeg kan.

Du skal have stor ros for den måde du forsøger at passe på dig selv og for den måde du forsøger at hjælpe dig selv på. Du skal vide at det efterhånden kan være en helt normal ting at møde en depression, men en endnu mere normal ting at få snakket om det med bla. en psykolog.

Jeg har to ting jeg gerne vil vende med dig.

1. Det kræver engang imellem et stort mod at sige den slags til ens mor eller far. Specielt fordi vi ved at vores kære forældre elsker os og vil os det bedste. Men nogle gange bliver de jo også kede af det, men her er det vigtigt at tænke på at, i din mors øjne, kommer du jo i første række, altså du er vigtigst. Det er ihvertfald en forælders vigtigste ansvar og opgave at passe på deres børn. Det er ikke et barns opgave at tage ansvar for ens forælder eller at børn skal passe på forældrene.

Her er det vigtigt at du tænker på at, at ved at sige det, også selvom det kan være svært, så gør du det for DIG, og mon ikke at din mor ønsker at DU har det godt?

2. Men hvordan får man det sagt? Jeg tænker at du kan finde modet til at sige det i den situation, hvor du sagde det til din lærer. Jeg synes det er vildt flot at du kan dele den oplevelse med din lærer, og det må have været svært, og du har sikkert været rigtig modig i den situation. Så derfor tænker jeg at du måske kan finde modet til at sige det, på samme måde som du sagde det til din lærer.

Det er nemlig sådan med nogle ting, der kan være rigtige svære at sige, at de ofte blivere lettere at leve med EFTER man har fået det sagt.

Og hvis du prøver, men stadig synes at det kan være svært at sige med ord, så er et brev en anden måde at sige tingene på. Nogle gange kan det være nemmere, fordi man ikke skal stå overfor sin mor ansigt til ansigt, og man kan skrive alt det man gerne vil sige. Når din mor har læst brevet, kan I snakke sammen og finde ud af hvad I skal gøre.

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig med at finde overblikket til at finde modet, så du kan få dig en god snak med din mor om hvordan du har det.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program