Hvordan får jeg det?

brevkassespørgsmål

Hvordan får jeg det?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg mangler en bedste ven.. Jeg har hverken en bedste veninde, eller ven. Men mange venner og veninder, men de er ikke inde for det potentiale. Jeg har også en kæreste, men han bor 300 km væk fra mig. Jeg tror jeg er bange for at binde mig til en dreng(som bedste ven) fordi min kæreste og jeg ikke skriver skat osv. med andre. Derfor er jeg bange for at jeg ikke kan finde en bedste ven. Der er nok mange ''at vælge'' imellem. Men allesammen er sådan nogle smarte typer, der har kolosal mange venner. Men jeg vil have en. Især når jeg ikke har en bedste veninde. Og mig kæreste bor laaangt væk. så jeg har brug for en, her hjemme hos mig, eller hvert fald ikke så langt væk. Når jeg ser på youtube folk der har lavet en film til deres bedste ven bliver jeg misundelig. Jeg vil ikke have nogle af dem jeg kender som bedste ven. Hellere en hvor man starter på en frisk. Men hvordan? Jeg er helt på bar bund, jeg aner det ikke. Har du nogle hjemmesider, eller en smart måde at komme i kontakt med andre på? Tak på forhånd :)

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå du godt kunne tænke dig at have en bedste ven, som du kan snakke med, især når din kæreste bor så langt væk.

Hvis du gerne vil møde nye venner, som du ikke kender forvejen, så vil jeg foreslå dig at opsøge nye fællesskaber. Hvis du i forvejen går til noget et sted og du vil ikke vil være venner med nogle der, så kan det være du skal prøve at finde noget nyt at gå til. Nu ved jeg ikke hvad du godt kan lide at lave eller går op i, men hvis du har en interesse, som du går op i, kan du måske opsøge steder, hvor du kan møde andre med samme interesse som dig.

Hvis du gerne vil have nye venner er det i hvert fald godt at opsøge nye steder, hvor andre unge er. F.eks. en sportsklub, spejder, dans eller andre steder, hvor du tænker de laver noget som du også er interesseret i. Så har du mulighed for at starte på en frisk med andre unge.

Det lyder dejligt at du har mange venner, men som du skriver, så synes du ikke lige de er "bedste venner" potentiale. Det kan godt kræve lidt tid at blive bedste venner og sommetider kan der faktisk godt være venner, som langsom kan udvikle sig til at blive en bedste ven. Prøv lige at overveje igen om der er en eller to af dine venner som måske kunne live spændende, hvis du prøver at lære dem endnu bedre at kende..:)

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program