Hvor gammel skal man være for at låne penge?

brevkassespørgsmål

Hvor gammel skal man være for at låne penge?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 1 uge siden

Hejsa!

Som titlen siger, vil jeg gerne vide hvor gammel man skal være, for at må låne penge? Jeg vil nemlig gerne være udveksingsstudent i Hong Kong, men jeg skal selv betale for det hele, og det har jeg ikke råd til, så derfor vil jeg gerne vide det.

Svar: 

Hej Anonym

Det lyder som lidt af et eventyr at komme til Hong Kong. Men ja...også ret dyrt. 

Så længe du er under 18 år må du gerne låne penge af venner og familie. 
Men hvis du skal låne mange penge (og det skal du nok til udveksling der kan være ret dyrt) så skal du i en bank eller et låneselskab. Og der kan du ikke låne penge før du bliver 18 år. Grunden er at din underskrift ikke er bindende før du er fyldt 18 år og er blevet myndig. 

Nu ved jeg ikke hvornår du har planer om at skulle på udveksling, men jeg forestiller mig at det måske er i gymnasiet og så er der jo noget tid til endnu. Måske kunne du får dig et fritidsjob og begynde at spare penge sammen?

Der er også den mulighed at du kan søge et stipendium, som er økonomisk støtte til for eksempel at komme på udveksling og studere i udlandet. Du kan prøve og spørge din lærer om ikke han/hun kan hjælpe dig med at finde ud af hvor og hvordan du kan søge et stipendium...det kan også være at dine forældre kan hjælpe. 

Jeg tænker at du har tid endnu til at finde en løsning, så lad være med at opgive din drøm. Prøv at snakke med en lærer fra din skole og dine forældre om dine drømme. Sammen kan det være I kan finde en løsning. Og hvis alt andet fejler...så må du igang med at gå med aviser eller et eller andet så du kan spare sammen. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program