Hvad skal jeg vælge?

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg vælge?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg fandt ingen bedre brevkasse end denne, til at spørge om mit problem. Jeg er rigtig god til det med computer osv. og arbejder flere steder med at udvikle software. Heriblandt Cyberhus. Jeg ser dette som min fremtid, men jeg intereserer mig også UTROLIG meget for politik og er aktiv medlem af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom). Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig til cand.it (Udvikler), men også utrolig gerne som cand.scient.pol og blive politiker. Jeg kan jo selvfølgelig ikke uddanne mig til begge og derfor må jeg vælge en af dem.. Men hvilken? Har i nogen idé til hvordan jeg skal vælge mellem de to, for begge betyder mig for mig. - Niclas (Anonymisering ikke nødvendig)

Svar: 

Hej Niclas

Det lyder som to spændende retninger at gå og jeg kan godt forstå det kan være svært at vælge. Det lyder nemlig til at begge ting er noget du interesserer dig rigtig meget for.

Jeg synes det er super, at du har to store interesser, som du også kunne tænke dig at uddanne dig inden for. Der findes desværre kun en måde at finde ud af hvad man skal uddanne sig til. Du må mærke efter hvad du synes er mest spændende og hvad du kunne tænke dig at arbejde med i fremtiden. Men det kan godt tage lidt tid at finde ud af.

Derfor synes jeg du skal bruge de næste 3-4 år på at arbejde og lege videre med det, for så tror jeg at du kan mærke hvad du skal vælge til den tid. Du har masser af tid, så jeg synes bare du skal nyde dine interesser og så tror jeg svaret kommer af sig selv.

Du er 15 år og så går du måske i 9 klasse, eller skal i 9 klasse. Det vil også sige, at hvis du gerne vil en af de to retninger du snakker om, så har du først brug for at tage en ungdomsuddannelse som fx. gymnasiet, så du kan komme på universitetet bagefter.

Nu kender jeg ikke så meget til de to uddannelser du nævner, men det kan jo godt være at du fx. har brug for matematik på højt niveau for at blive cand.it og det skal du så planlægge lidt efter.

Jeg synes du skal prøve at tage en snak med den studievejleder som er på din skole, eller på det gymnasium du kunne tænke dig at gå på, så  du kan få hjælp til at sætte din ungdomsuddannelse sammen på en måde, så du kan gå begge veje, den dag dag du skal vælge den retning du vil gå.

Når du så nærmer dig det år, hvor du skal vælge, så kan du besøge de forskellige uddannelser og måske kan det også hjælpe dig til at finde ud af hvad du synes virker mest spændende. Og så her til sidst, husk på at selvom du vælger den ene, så kan du stadig beholde det andet i dit liv, men måske mere som en fritidsinteresse... men det er jo også meget fedt :)

Venlig hilsen

Nina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program