Hvad skal jeg gøre ?

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 2 uger siden

Hej .. For nogle uger siden, var jeg med min klasse i Tyskland, hvor vi skulle bo hos nogle tyske elever som har dansk i deres skoler, som vi har skrevet med i et stykke tid. Det var 4 meget skønne dage, vi var dernede ! Der var kun 3 drenge ud af ca. 20 elever på danskholdet på deres skole ..T, K Og S, kan vi kalde dem. Jeg snakkede ikke med nogen af dem, men var stærkt, MEGET stærkt, tiltrukket af T, men turde ikke tale til ham .. Han kiggede meget efter mig, lagde jeg mærke til, og en af mine veninder fortalte mig, at han grinede når jeg lavede sådan nogle små, sjove, underlige lyde, som jeg laver af og til. Jeg blev helt varm indeni ! Jeg sagde til mig selv, at jeg godt kunne glemme det, for vi skulle jo kun være der i 4 dage, og vi ville sansynligvis aldrig se dem igen. Da vi kom hjem, indså jeg, at jeg havde spildt min tid. Jeg skulle have snakket med ham ! Jeg husker, at en dag, da vi alle sammen gik rundt i Hamburg, og jeg tændte en sang af genren Metal på min mobil, hørte T det, og sagde følgende til K: "She listens to metal !" Og så begyndte de at diskutere, om det var heavy eller nu metal, men det er først nu, at jeg undrer mig over, hvorfor de tog diskussionen på Engelsk, og ikke på Tysk .. Fordi jeg skulle høre og forstå det, og måske endda blande mig, self. ! Jeg tænker ikke på andet end T hele dagen igennem, og det gør mig ked af det. Desuden undrer jeg mig .. Jeg kender ham ikke, han er ikke engang køn, men jeg har det som om, at han er min kæreste eller sådan noget ! Jeg betroede alt dette til min veninde, og hun sagde, at hun havde det nøjagtigt ligesådan med K ! De er det eneste vi snakker om for tiden, og jeg er pisse kede af det, men vi er i fuld gang med at planlægge en ny tur til Tyskland sammen med klassen i sommerferien, bare med en skummel bagtanke: vi vil score dem .. Det lyder lidt klamt, men det er sådan det er, for vi er skudt i dem ! Vi ved godt, at det er bedst at glemme dem, men vi kan ikke. Der var bare noget ved dem ! Hvad skal vi gøre ? Jeg ved godt, det hele lyder meget unkeligt, barnligt og overfladisk, men jeg har det virkeligt dårligt med den her situation, for jeg mangler ham hele tiden ! Håber sådan i/du kan hjælpe .. L.

Svar: 

Hej L.

Det er godt du skriver, når du har det virkelig dårligt med situationen. Jeg synes hverken det er ynkeligt, barnligt eller overfladisk. Jeg vil gerne fortælle dig/jer, hvad jeg synes i skal gøre.

Når man tager på sådan en tur, som i har været på, så er det ofte en stor oplevelse, fordi man møder så mange nye mennesker og man er i en fremmed by. Det er da helt vildt spændende. Man kan sagtens blive nysgerrig, interesseret og forelsket i en helt fremmed og følelserne kan komme snigende - ja, også selv efter man er kommet hjem. Og så kan det fylde enormt meget i tankerne også selvom man måske ikke helt selv forstår hvorfor.

Jeg synes det er rigtig godt at du har din veninde du kan betro dig til og at i begge oplever nogle af de samme følelser, det er nemlig vigtigt at snakke om hvordan man har det. Når nu T har kigget på dig og du har på fornemmelsen at han har forsøgt at skabe en kontakt til dig - ved at du skulle blande dig i samtalen omkring metal-musikken, så kan det jo være han også tænker på at det var ærgeligt i ikke brugte mere tid på at snakke sammen

Jeg synes ikke I behøver at glemme det hele - det er jo ikke let at ignorere sine følelser. Og det lyder som en fed ide, hvis jeres klasse kan besøge dem igen til sommer. Men istedetfor at have en skummel bagtanke med den kommende tur til Tyskland - så kunne dig og din veninde måske prøve at tage kontakt til T og K. Måske på Facebook, brev eller mail først. - Hvis du kan kontakte T, så kan du jo prøve at spørge hvilken slags musik han hører, og spørge om der er nogle spændende tyske bands, som han synes du skal prøve at lytte til.

Når i ikke har snakket så meget sammen, så synes jeg nemlig i skal forsøge at snakke lidt med dem, så kan i prøve at mærke efter om der er interesse fra begge sider og måske chatte sammen. På den måde bliver i ikke skuffede hvis i kommer til Tyskland igen og de måske ikke er der, hvis de er på ferie eller hvis de ikke er interesserede alligevel.

Hvis ikke den nye tur bliver til noget, så synes jeg du skal prøve at huske hvor meget du har oplevet og glæde dig til at der måske kan komme flere af den slags ture i fremtiden. Og så er det bare vildt dejligt at du har din veninde du kan snakke med om det. Du kan også fortælle din forældre hvordan du går og har det, så ved de også at det betyder meget for dig.

Held og lykke med det hele,.

Mange tanker

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program