Hvad fører det til?
Hvad fører det til?
Hej Cyberhus,
Jeg har egentlig ekstremt svært ved sætte ord på det her, men lad mig forsøge. Jeg har haft noget kørende med en dreng i 2 måneder nu cirka, og for nogen virker det som kort tid, men jeg føler bare at det fra den ene dag til den anden blev rimelig intenst. Vi er langt fra kærester, da ingen af os ønsker noget seriøst, men vi har aftalt, at vi ikke laver noget med andre end hinanden, og det finder jeg fornuftigt, da jeg ved jeg ville blive jaloux hvis han kyssede andre, men på samme tid er det også en smule mærkeligt, i og med vi ikke har følelser for hinanden.
Jeg nyder hans selskab så meget, da han slet ikke er hvad jeg er vant til. Han er uforudsigelig, ældre, populær, ærlig, seksuelt erfaren, "farlig" og ekstremt attraktiv i min optik. Jeg føler, at han respekterer mig meget, og han er den første jeg har haft sex med, hvor jeg virkelig har følt mig selvsikker, i og med han elsker min krop, og det er så dejligt for mig, også fordi han tit siger, at jeg ikke bare er basic. Men på samme tid tager jeg også tit mig selv i at holde meget tilbage, da jeg gerne vil bevise noget overfor ham - hvad, ved jeg ikke - og gerne vil leve op til hans forventninger. Han forvirrer mig lidt sommetider, men jeg synes virkelig han er dejlig, til trods for at han lægger vægt i forkerte værdier, synes jeg, såsom at ryge weed hele tiden, at have de rigtige tøjmærker, og han er meget dømmende og svær at tyde. Jeg er bare en meget åben person, og har stor forståelse for hvorfor folk er som de er, uanset om jeg er uenig eller ej. Derudover er han forfærdelig til at spørge ind til mit liv, for det virker ikke som om han overhovedet interesserer sig for det, og jeg kan ikke forstå, hvordan man ikke kan have en oprigtig interesse for at have indblik i andres liv. Men på samme tid har jeg heller ikke behov for at han gør det, for jeg har jo veninder at snakke med, og det er fint for mig. Mine veninder synes det er en mærkelig tankegang at have, at jeg er ligeglad med at han virker ligeglad med mine mange nedture, men jeg kan sådan set godt sætte mig ind i, at han måske bare vil have at vores forhold skal handle om at have det sjovt. Han sender meget misledende signaler, og vi opfører os egentlig bare som venner, når vi ikke er intime, og vi snakker åbent om, hvor mange vi har scoret osv, og det kan jeg godt grine af, men det går mig også på, for hvad er det så vi har gang i?
Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor jeg så gerne vil have ham, når jeg ikke har følelser for ham. Det er nok bedst at jeg ikke er forelsket i ham, da det nok vil ende i tårer, fordi vi ikke ønsker noget seriøst, og kun få forhold som unge varer ved, det er jeg virkelig afklaret med. Men det irriterer mig, for jeg gider ikke være den basic bitch der presser sig på og spørger hvor vi står, for jeg ved, at ingen af os kan svare på det, og jeg gider heller ikke fremtvinge vores følelser eller forhaste det. Alt jeg ved er, at jeg vil have ham for mig selv, og jeg savner tit hans kys og nærvær. Jeg har et behov for at imponere ham og få ham til at have det godt, men jeg synes godt nok det er forvirrende det vi har gang i. Min veninde har sagt at han er mig i drengeversion, og det er i nogen grad rigtigt, for vi minder meget om hinanden - jeg ser i hvert fald mig selv i mange af de ting han siger og gør.
Jeg kan godt lide hvor god han er til at tage kontakt, for det bekræfter mig i, at han gerne vil have mig for ham selv også, men jeg er også tit bange for hvad han tænker og om han synes jeg er kedelig, men det er nok bare overtænkning. Jeg ved ikke rigtig om han nyder mig eller bare vores sex, men jeg gider heller ikke konfrontere ham med det, for hvis jeg spørger, vil det virke som om jeg søger noget seriøst, og jeg er bange for, om det vil skræmme ham væk.
Næsten alle ved, at vi har en flirt kørende, og jeg kan godt lide den opmærksomhed vi får af det, vil jeg indrømme.
Mit ønske er derfor i sandhed, at vi ender med at få følelser for hinanden, men jeg er også bange, da jeg aldrig har været forelsket, og ved, at jeg ikke er god til at kontrollere følelser, og jeg vil ikke have at han føler sig tvunget til at vi skal have noget seriøst. Hvordan kan forføre ham ekstra, eller få ham til at indse, at jeg virkelig er den ”rigtige” for ham? For det synes jeg virkelig jeg er - jeg accepterer hans tankegang og væremåde, og forventer ikke noget vildt fra ham, jeg giver ham plads og jeg er åben overfor de ting han vil.
Jeg har virkelig skrevet meget nu, og det er fordi jeg har svært ved at komme til en pointe, og det er også vigtigt for mig, at I ved så meget som muligt, for at få en større forståelse af vores forhold og os som individer.
I hver fald… skal jeg lade mig fange af det vi har kørende? Og hvordan kan jeg få ham til at indse, at han rent faktisk godt kunne miste mig og mit selskab? For det tror jeg ville få ham til at tænke lidt ekstra over vores forhold.
Hej du
Det med forhold og relationer er ind imellem indviklet, og man kan ende i situationer, hvor man ikke kan finde ud af sig selv. Det lyder som om, du har mange og blandede følelser omkring situationen og kan se den fra flere vinkler. Det er meget naturligt og også meget forståeligt, at det så kan være svært at spore dig ind på, hvad du skal forholde dig til. Så at du er forvirret er helt forståeligt.
I dit brev stiller du 3 spørgsmål, og dem vil jeg tage udgangspunkt i i mit svar. Jeg vil dele mine tanker med dig og håber, at det kan give dig lidt mod i din situation.
Hvordan kan forføre ham ekstra, eller få ham til at indse, at jeg virkelig er den ”rigtige” for ham?
Det er desværre ikke sådan, at der er en formel for, hvordan han bliver ligeså glad for dig, som du er for ham - selvom det ville være enormt fedt. Det er simpelthen så forskelligt, hvad man kan lide ved et andet menneske og følelser er virkelig spontane - og derfor kan du heller ikke påvirke fyren til at synes om dig på en bestemt måde eller i en bestemt grad. Jeg tænker, at det bedste du kan gøre, er at være helt dig selv. Hvis du er det, og han bliver glad for dig, så har du givet ham et ærligt billede af, hvem du er og hvad der følger med, hvis han vælger dig. Begynder man at sætte facade op, så kan det blive hårdt i længden - og det er lige præcis fordi, det ikke er noget, som ligger naturligt til en, og så bruger man ekstra meget energi på at opretholde facaden.
Du har måske hørt folk sige, at “hvis han ikke vil have dit sande jeg, så fortjener han dig slet ikke.”. Og der er noget om snakken. Et forhold handler lige præcis om at holde af hinanden, som man er - på godt og ondt. Du skriver i dit brev, at du er glad for fyren, selvom han har nogle værdier, som du ikke er enig med. Og det er netop det, det handler om. At se ud over, at man er forskellige og at holde af de fede og de knap så fede sider af hinanden. Så hvis du er dig selv, så giver du ham en chance for at se, hvad du indeholder og hvem du er.
Hvordan kan jeg få ham til at indse, at han rent faktisk godt kunne miste mig og mit selskab?
Igen her må jeg starte med at sige, at det ikke kommer som en gylden regel eller et færdigskrevet manuskript, hvordan man åbner folks øjne op for noget bestemt. Så det at gøre noget, så han bliver klar over, at han kunne miste dig, findes der ikke andre end lige præcis ham, der ved, hvordan man gør. Som mennesker er vi bare forskellige - så for én kan det måske være et tidsrum, hvor han ikke har hørt fra en pige og for en anden kan det være en særlig oplevelse eller et minde, der pludselig prikker til følelsen af, at det måske ikke varer evigt. Hvad der sker er ikke til at vide - så derfor er det svært at sætte fingeren på noget bestemt, som altid virker for alle. Så her vil mit råd også være, at du er dig selv, og så kan det pludselig være, at det slår ham, at han kan miste dig og det, I har sammen. Det kan også være, han allerede har tænkt tanken - selvom du ikke rigtig kan fornemme det hos ham.
Hvis du bliver ved med at have blandede følelser og være nervøs for, hvad han tænker om situationen og dig, så vil jeg anbefale dig at tage en snak med ham. Det kan virke grænseoverskridende og vildt, men ofte er det nervøsiteten inden, der er størst. Når man sætter sig ned og får snakket nogle ting og tanker igennem, så kan det ende med at være behageligt og rart at få tingene sagt. Vil du gerne, men mangler mod, kan du hive fat i en god veninde eller logge på vores 1-1chat og få luft for nervøsiteten. Det kan du overveje, om du har mod på en gang, hvis det bliver aktuelt.
Skal jeg lade mig fange af det vi har kørende?
Når jeg læser dit brev kan jeg mærke, at du er ret glad for fyren, men samtidig er nervøs for at blive for glad for ham, fordi du ikke ved, hvor han står i forhold til dig. Om han er ligeså glad for dig. Det er et sårbart sted at være, fordi man har følelser i spil og kan ende med at blive såret. Du skriver, at du helst ikke vil blive forelsket, og det er faktisk meget forståeligt. Desværre er det bare sådan med følelser, at de er svære at styre selv - faktisk umulige. Man kan godt undertrykke følelser, men oftest kan det ende med at blive ubehageligt, fordi man så må spille skuespil - og det er hårdt i længden. Så mit råd til dig vil være, at du anerkender dine følelser for fyren. Og så tager du det næste skridt derfra. Hvad det næste skridt er, det er noget, du må mærke godt efter indeni. Vil du handle på følelserne og fortælle ham, hvordan du har det? Vil du spille skuespil og ikke gøre noget? Vil du trække dig fra fyren? Måske kan du se flere muligheder selv, så brug noget tid på at overveje, hvad du har det bedst med.
Nu har du fået nogle af mine tanker, og jeg håber, du kan bruge dem. Hvis du har brug for det, kan du overveje at hive fat i en god ven/veninde og vende dine tanker med ham/hende. På den måde kan du få luft for det, der fylder og du kan samtidig få flere tanker og måske flere råd. I forhold til det, vil jeg også sige, at det er vigtigt, at det du ender med at gøre, er noget som føles godt nede i maven. Det er dig, der bedst kan mærke det - så husk, at det kan være fedt at få råd af andre, men i sidste ende er det dig, der skal træffe valgene. Hvad du skal gøre er op til dig. For det er dit liv, og du er din egen bedste ekspert.
Jeg håber, du kommer frem til, hvad du føler er det bedste for netop dig. Og så ønsker jeg dig held og lykke med hvad enten, det så bliver.
De bedste hilsner fra Mai