hva skal jeg gøre

brevkassespørgsmål

hva skal jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

hej.. har har et problem med min eks.. da jeg mødte ham første gang var det som om amor ramte mig med en pil og jeg fald for ham med det samme. og han havde det oss sårn ved mig, vi kom sammen i tre måneder, vi slog op og havde noget kørende i lang tid efter. men så stopper han med at skrive og svare på mine sms'er og jeg er bliver ked af det når jeg tænker på ham.. jeg prøver at glemme ham, men det bliver værre og værre synes jeg.. det værste er at vi skal ligge på samme camping plads igen når sæsonen starter og jeg ved bare slet ikk hva jeg skal gøre af ham.. ! jeg vil ikk ha' de følser for ham mere, jeg vil gerne komme over ham, men det får jeg bare ikk lov til.. kan man vil sige.. vil i ikk nok hjælpe mig? og sorry hvis i ikk helt forstår denne besked.. hilsen mig

Svar: 

Kære dig

Det lyder til at være en rigtig trist situation du er i, det kan være super hårdt at savne en person som man holder rigtig meget af, og som ikke gengælder ens følelser. Og samtidig bekymrer du dig om, at I skal mødes på den samme campingplads til sommer.

Heldigvis, kan man sige, er der god tid til at arbejde med at komme over ham. Det er meget svært at sige, hvad det lige er der skal til, fordi der i din alder sker så meget både i hovedet og i hjertet, og tit kan man slet ikke styre sine følelser og tanker. Jeg vil foreslå, at du prøver at tvinge dig selv til at tænke på noget andet når han dukker op i dine tanker. For eksempel kan du gøre et eller andet fjollet når det sker, lyt til din yndlings-sang fra da du var barn, ring til din veninde eller mor og snak med dem om noget helt andet end din eks - eller tag 10 armbøjninger, hvad som helst.

Prøv også at tvinge dig selv til at kigge bare en lille smule efter andre fyre. Du behøver ikke at forestille dig, at du skal være kærester med dem, men prøv bare at holde øje med de gode og charmerende træk ved dem, du møder - jeg tror,  at selvom det i starten måske virker forkert, og selvom du stadig har nogle følelser tilbage for din eks, så vil du ret hurtigt opdage, at han faktisk ikke er den eneste prins i verden :) Der er masser, og der er garanteret også rigtig mange af dem, som vil synes, at du er skøn. Held og lykke.

Hilsen Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program