Hej Anonym

Først og fremmest tillykke med dig og kærestens sammenflytning:) 

I er bestemt ikke de eneste der står med de her overvejelser omkring hvordan man deler udgifterne når man flytter sammen. Tvært imod...det er ret normalt. Det er jo ikke noget der som sådan er nogle regler omkring, men jeg vil prøve at komme med et par løsningsforslag, som i måske kan snakke videre om. 

1. I deler alle udgifter lige over. 
Det vil sige at I som udgangspunkt ikke kigger på hvor meget i hver især tjener men bare kigger på de udgifter I har og deler dem midt over. Fordelen er at det gør det ret let at regne sig frem til hvor meget i hver især skal betale. Ulempen ved denne model er at det ret tydeligt bliver svært for dig at få råd til andet end udgifter så længe du kun er på SU. Jeg ved ikke om du har noget arbejde ved siden af studiet, men jeg tænker at lige meget hvad, så vil der være langt op, hvis du skal tjene lige så meget som din kæreste. 

2. I betaler hver især den procentdel af udgifterne der svarer til jeres indtægter. Det har den fordel at I stadig begge bidrager til at betale for alle jeres udgifter, men at der trods alt stadig bliver taget højde for at din kæreste tjener meget mere end dig lige nu. 
Det kunne se sådan her ud:
Nu ved jeg ikke præcis hvor mange penge din kæreste får udbetalt efter skat. Altså det beløb som bliver udbetalt til din kærestes lønkonto. Jeg ved heller ikke præcis hvor meget du får udbetalt. Jeg kender heller ikke jeres præcise fælles udgifter. Derfor prøver jeg at lave regnestykket med nogle ca. tal. Men modellen for regnestykket kan i bruge med jeres egne tal, når I ved præcis hvilke indtægter og udgifter I har. 

Lad os sige at du hver måned efter skat har de samme kr. 2900,- til rådighed som da du boede hjemme. Og lad os sige at din kæreste, efter skat, har kr. 14000,- til rådighed. 

Det betyder at I tilsammen får kr. 16900,- om måneden. Hvis man så kigger på hvor mange procent af de kr. 16900,- i hver især bidrager med, så svarer din del af jeres samlede indtægt til 17 procent, mens din kæreste står for 83 procent af jeres samlede indtægt. 

Og nøjagtig den procentfordeling laver I så af jeres fælles udgifter. Lad os sige at husleje, el, varme, indboforsikring, tv, internet, mad og hvad I ellers måtte have af fælles udgifter, tilsammen koster kr. 8000,- (igen...jeg har bare brugt et ca. tal) Så skal du betale 17 procent af de 8000,- og din kæreste skal betale 83 procent. Altså kr. 1360,- til dig og kr. 6640,- til din kæreste. 

Umiddelbart tænker jeg at det vil være den mest rimelige måde at fordele jeres udgifter på. 

Husk at jeg har brugt nogle ca. tal, og at i skal lave regnestykket med de rigtige tal. 
Husleje, el, varme, tv, forsikring, og internet er rimelig faste udgifter der burde være lette at finde tal på. Mad kan være noget sværere. Der kan I gøre det at I gemmer jeres kvitteringer hver gang I køber mad i en måned eller to. På den måde kan I får et overblik over hvor mange penge i hver måned bruger på mad, toiletpapir og alle de der småting til fælles man køber hver måned. 

Hvis man bruger denne model er det skal man selvfølgelig også huske at tipasse den, når jeres indtægter ændrer sig. Får du et studiejob og tjener mere, eller hvis din kæreste kommer til at tjene mindre må i lave en ny beregning for hvordan i fordeler udgifterne.

Håber det gav lidt inspiration I kan snakke videre ud fra. 

Mange hilsner
Niels-Christian