Jeg er en pige på 14, som bor alene sammen med min mor. Efter min fars død for 2 år siden er min mor blevet mega streng og unfair. Jeg må virkelig ingenting, og hun våger virkelig over mig som en høg. Hun siger at det er for min egen skyld og at hun ved hva der er bedst for mig, men jeg kan snart ikk holde det ud længere. Ska li siges at jeg får gode karaktere og jeg mener selv at jeg er nogenlunde nem. Alligevel ska jeg være hjemme kl 21 på hverdage og 22 i weekenden og jeg må ikk komme til fester, ha en kæreste eller sove ude selvom jeg først ska møde kl fx 10 dagen efter. For to uger siden kom vi op og skændes fordi jeg kom 8 min forsent hjem - 8 minutter. Og hun reagerede som om det var jordens undergang. Og jeg blev selv sur og sagde at hun fandeme osse bar var så unfair og så gik hun helt amok og gav mig stuearrest i to uger og sagde at jeg skulle give hende min helt nye iphone som min farmor har givet mig. Det råbte nej til og løb op på mit værelse mens hun råbte efter mig at hun skulle have den. Lidt senere kom hun ind til mig og sagde hun skulle have min mobil. Jeg prøvede og redde den og sige undskyld men hun er altid så pisse beslutsom og endte med at jeg måtte aflevere mobilen og da hun var på vej ud tog hun osse min bærbar og mit stik til fjernsynet - som om at jeg ikk er ensom nok uden min mobil. Igår var det så sidste dag jeg havde stuearrest og derfor sku mig og min veninde ind til byen og købe en gave til en veninde, og aftalen var at min mor sku ta os med hjem efter arbejde fordi hun ikke vil ha jeg tager metroen uden en voksen 5år som hun mener jeg er. Men vi blev færdige før tid og vi gad ikk og gå og fryse i to timer så derfor tog vi hjem til min venindes kæreste simon som bor inde på strøget og hans forældre var hjemme så tænkte jo ik at det var noget hun kunne blive sur over, men jo da hun hentede os hos simon kunne jeg se/høre hun var lidt utilfreds og på vej hjem flippede hun ud over at jeg ikk havde spurgt hende inden vi var taget op til simon som osse går i vores klasse og hun udemærket godt kender. Fortalte hende at det kun var fordi vi blev tidligt færdige, men det var ingen undskyldning sagde hun og så fik jeg stuearrest igen og hun ville ikk engang sige hvor længe, hun sagde bar indtil hun sagde noget andet. Jeg blev så sur at jeg løb min vej, og selv om jeg godt vidste jeg ik måtte og at det var forkert så fik jeg lavet en navlepiercing, som jeg siden min konfirmation har ønsket mig. Og da jeg kom hjem sendte min mor mig ind på værelset så hun ved ik at jeg har gjort det. Og nu må jeg ikk komme til min venindes fødselsdag i morgen selvom hun er min bedsteveninde. Og sådan er det bar hele tiden med os efterhånden, vi er heletiden uvenner og hun tjekker alt hvad jeg gør, jeg må ikk engang komme over til min bedsteveninde som bor li overfor os. Jeg føler jeg bliver holdt som fange og jeg kan ikk holde det ud mere, men ved ik hva jeg ska gøre ?? Om jeg overhovedet ska fortælle hende om piercingen fordi jeg ved bar hun slår mig ihjel. Nogle råd, vil sætte pris på alt.. Laura