Hjælp mig

brevkassespørgsmål

Hjælp mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus. jeg er en pige på 13 og jeg har et problem med mine bumser.. Jeg ved godt det er nomalt at få bumser i min alder men jeg har så mange, og jeg synes det er pinligt og jeg bliver også rigtig ked af det når nogle komentere det. Jeg vasker mit ansigt med vand og sæbe hver dag, men det hjælper ikke. Hvad skal jeg gøre? Hilsen Astrid

Svar: 

Hej Astrid.

Jeg kan godt forstå at du er ked af at folk kommenterer dine bumser. Det synes jeg faktisk heller ikke at de kan være bekendt, for det er bare rigtig træls at have bumser og det behøver andre folk bestemt ikke kommentere. Jeg er sikker på at de heller ikke ville synes det var fedt, hvis de stod i din situation. Du kunne jo prøve at spørge dem?

Når det er sagt, så er det, som du selv skriver, meget normalt at man får bumser i din alder. Matas har en spot stick til 40 kr., som er med til at hæmme bakterievæksten og renser din hud. Det kan være at den vil kunne hjælpe dig? Hvis du har rigtig mange bumser, så synes jeg du skal kontakte din læge, så han/hun kan give dig en recept på et middel mod bumser.

Endelig kan du prøve at tjekke nedenstående link. Der står lidt om hvordan du kan forebygge bumser.  http://www.cyberhus.dk/node/9577

Venlig hilsen

Nina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program