Hjælp...!!?!

brevkassespørgsmål

Hjælp...!!?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Jeg fatter ikke lige helt hvad der sker når men bliver teenager... men mor siger noget med at man udvikler sige meget omkring de år som 13... Syndes alt det hun siger lydder flippet, men har efter hånden fattet det... kunne bare godt tænke mig lidt mere hjælp på vejen! håber der er hjælp at hente her :)

Svar: 

Hej med dig

Det er et meget stort område, at snakke om hvad der sker, når man bliver teenager, men jeg vil prøve at svare på det, så godt jeg kan. Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller, for det er rart at vide, hvad det er der sker, når man kommer ind i den fase, du er på vej ind i.

At være teenager betyder, at man går fra at være barn til at blive voksen. Der sker en masse med kroppen, f.eks. begynder du at få bryster og du får din menstruation. Det, der gør, at du får bryster og menstruation er noget, der hedder hormoner. Hos piger hedder hormonerne østrogen og hos drenge hedder det testosteron. Det er de hormoner, som gør at kroppen forandrer sig og du får mere kvindelige former. Dine hofter bliver også lidt bredere og det er fordi, din krop forbereder sig på, at du i fremtiden skal kunne føde børn. Hormonerne gør også sådan, at mange får bumser. Nogle får mange, andre får næsten ikke nogen. De forsvinder igen efterhånden som man bliver ældre, men man kan købe forskellige produkter (cremer, ansigtvask med mere), som hjælper til at holde bumserne væk. Hvis du vil vide mere om menstruation, kan du gå ind på

Normal
0
21

MicrosoftInternetExplorer4

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";}

denne side.

Som barn er man meget knyttet til sine forældre og sin familie. Når man bliver teenager giver man lidt mere slip på forældrene og er mere sammen med vennerne. Dine forældre vil altid betyde meget for dig, men når man bliver teenager, finder man ud af, at det nogle gange er sjovere at være sammen med vennerne. 

Når man bliver teenager, bliver man tit også mere interesseret i drengene eller pigerne. Man kan måske forelske sig, og når man er teenager, kan man være forelsket i flere på én gang. Det er meget forvirrende. Måske får man en kæreste og det kan også være forvirrende, fordi det er første gang, man prøver det. Det er lidt ligesom, hvis du skal lære noget nyt, f.eks. en ny måde at regne på i matematik. Når læreren fortæller om den nye måde at regne på, kan det være meget forvirrende, fordi man ikke helt forstår det og man ikke helt ved, om den måde man gør det på, er rigtigt. Sådan føles det nogle gange, når man er teenager, fordi man skal til at lære det her med drenge og kærester og en masse nye følelser, man aldrig har følt før.

Livet er meget forvirrende for mange teenagere, og når man går rundt og er så forvirret, skifter ens humør også nemmere. Det vil sige, det ene øjeblik kan du være helt vildt glad og så sker der noget, f.eks. siger dine forældre, at du ikke må noget, du rigtig gerne vil, og så bliver du måske vildt sur og ked af det. 

Nu lyder det næsten som om, det at blive teenager bare er frygteligt, men det er det egentlig ikke. Når man er teenager finder man ud af rigtig mget om sig selv, og man får en masse fantastiske oplevelser. For eksempel den første gang man bliver forelsket. Man føler virkelig, at man sidder på en lyserød sky. Det er kun den, man er forelsket i, der betyder noget, og så dagdrømmer man rigtig meget. Forelskelse er en fantastisk følelse.

Det lyder, som om din mor er god at snakke med, så når du bliver teenager, kan du altid snakke med hende om det. Hun har jo selv været teenager, så hun kan sikkert godt forstå den måde, du har det på. Det kan også være, du har en ældre søster eller kusine, du kan snakke med. Ellers kan du i hvert fald altid skrive her til brevkassen og til chatsiden her på cyberhus.

Jeg håber, du blev lidt klogere på, hvad der sker, når man er teenager. Hvis du har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen, og du kan også chatte med nogle voksne

Normal
0
21

MicrosoftInternetExplorer4

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";}

her på siden, hvis du har lyst til det. 

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program