hjælp ville gerne sove sammen med min kæreste

brevkassespørgsmål

hjælp ville gerne sove sammen med min kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

hej brevkasse. jeg har et problem, jeg ville virkelig gerne sove sammen med min kæreste på 15. tror gerne jeg må for mine forældre. men der er det problem at hans mor er overbeskyttende og tror der ville ske altmuligt angående sex ved det. og han må slet ikke sove i samme seng med en pige. hun er bange for at der sker noget frækt. vi må gerne for hans far da det er hjemme ved ham i greve det ville blive vi bor begge i kolding. hvordan kan vi overtale hans mor til at vi kan sove sammen. på forhånd tak for hjælpen. mvh. mig

Svar: 

Hej med dig.

Det er et godt spørgsmål - og jeg kan godt forstå du spørger.

For det første er det dejligt du har en kæreste og at i så glade for hinanden at i gerne vil sove sammen. Det kan være rigtig hyggeligt og rart at sove sammen. Men så er der lige det med jeres forældre.

Jeg synes det er vigtigt at de voksne omkring jer prøver at være enige om hvad "reglen" om overnatning skal være, på den måde kan man undgå at blive uvenner. Som du selv skriver, så er din kærestes mor måske bekymret for om i kan finde på at lave noget frækt og derfor kan det være at der er brug for at i snakker igennem hvad det betyder -det med at sove sammen og hvad der kan ske.  

Jeg synes i har to muligheder for at få lov til at sove sammen:

  1. Spørg jeres forældre om de vil snakke sammen en dag, sådan at de kan bestemme hvad reglen skal være for overnatninger. Hvis i spørger på den måde, så prøver i også at vise at i respekterer deres beslutning. Og hvis de bare siger nej, så synes jeg godt i kan bede dem om at bestemme hvornår og hvad der skal til for at i får lov.
  2. Snak med jeres forældre hver især og fortæl at i gerne vil sove sammen. Spørg hvad de synes og se om i kan snakke jer fremt il en løsning stille og roligt, som i alle synes er ok.

Uanset hvilken mulighed i vælger at bruge, så er det vigtigt at i to snakker om hvorfor i gerne vil sove sammen, for det kan godt være jeres forældre gerne vil vide det. Jeg tænker jeres forældre også ønsker at stole på jer og sikre sig, at i passer på jer selv og på hinanden. Det kan godt være de tænker at i måske vil prøve noget frækt - men nu er det sådan, at man også kan lave frække ting, selvom man ikke sover sammen. Det er måske en pointe i kan bruge, hvis det er der deres bekymring ligger. Jeg synes det kræver en god og åben snak om tillid og hvordan din kæreste og dig har det med hinanden.

Held og lykke med det derude.

Mange tanker Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program