Hjælp mig med en pige/mit crush

brevkassespørgsmål

Hjælp mig med en pige/mit crush

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hey brevkasse!, :-) (jeg skriver i dag den 9. oktober, og om en fest den 28. september) Okay, jeg har et lille problem med en pige jeg går i klasse med som jeg har fået et crush på!.. Det startede med vi var til en fest, og vi gik og snakkede lidt og kyssede! :-) Vi har skrevet sammen en hel uge lige siden festen sluttede. 2 Dage efter festen, (en søndag) var jeg sammen med en ven og hende (De er bedste venner) og der talte vi super godt sammen!, Da vi så nåede til hverdagene var vi i praktik og skrev kun sammen, og min ven han skulle sove sammen med hende i 2 dage, så han hørte lidt om hvad hun syntes om mig, og hun sagde at hun ikke vidste om vi havde noget sammen og sådan.. Da vi så kom til næste uges hverdage(den her uge var vi ikke i praktik mere og var oppe i skolen til tværsuge og var i gruppe sammen, men vi talte ikke rigtig sammen, kun meget lidt.. Jeg havde hele tiden lyst til at snakke med hende, men er lidt bange for at jeg skulle sige noget dumt og så syntes jeg det var pinligt? ved ikke hvorfor... Jeg taler normalt godt med piger.. Men så tænkte at jeg nok skulle lade være med at skrive til hende den dag, da det var så akavet oppe i skolen (Det hørte en også hende sige til hendes bedste veninde). I dag (9.) tænkte jeg at jeg ikke vil være sådan en svans.. Hun var væk næsten hele frikvarteret med da hun kom ned, sad jeg og talte med pigerene og ventede på at hun kom, så jeg nærmest allerede var med i samtalen når hun sagde noget. Det var som om hun var sur på mig, foreksempel kun kiggede på mig 2 gange hurtigt.. og da jeg sagde noget til hende (Lidt indirekte fordi jeg gik lidt i panik fordi jeg åbenbart stadig var lidt af en svans), så kiggede hun bare væk.. Og da jeg sagde hej til hende om morgenen så sagde hun bare "Hm". Undskyld mit grammatik, men jeg er så fustreret! :-(( Kunne jeg foreksempel skrive til hende følgende; Hej (hendes navn)! :-) Altså nu vil jeg høre om du er sur på mig eller sådan noget. Jeg ved vi ikke har snakket så meget oppe i skolen, men syntes det er hyggeligt at skrive med dig!, I går oppe i skolen var det også akavet, syntes jeg i hvert til fald, også i forhold til da vi var sammen.. Jeg tror bare jeg har det lidt svært med at tale med sådan nogle super søde piger som dig!, Jeg tænker lidt sådan at hvis jeg nu skulle komme til at sige noget dumt til dig!:-P .. Og i dag var det som om at du ignorerede mig på en måde?, Jeg ville have skrevet til dig igår, som vi har skrevet sammen alle dage den sidste uge, men syntes det også ville være rimlig mærkeligt hvis jeg skrev til dig, da vi jo ikke rigtig snakkede i skolen, :-/ PS. kan det være fordi hendes bedste veninde har sagt at det var dumt at have kysset med mig?, Hun hader mig ikke eller sådan noget, men det var bare noget lidt underligt at sige.. Og kan det være fordi jeg ikke er pæn,, Altså jeg har intet problem med at score, men jeg er ikke helt tilfreds med mit udseende og jeg har også massere af venner og veninder... (Er rimlig tilfreds med min krop da jeg er okay veltrænet da jeg dyrker en masse kampsport og går i træningscenter) PLEASE HJÆLP!, jeg har virkelig brug for det, og sorry forsådan en roman.. Har mere hvis det er ;-)

Svar: 

Kære dig

Jeg kan godt forstå at du er forvirret over hvad du skal stille op med denne her pige. Det lyder til at du er blevet smask forelsket og derfor har lidt svært ved hvordan du skal være, når du er sammen med hende. Det tror jeg er meget normalt når man er vild med nogen, at man lige pludselig ikke ved hvad man skal sige og man bliver i tvivl om man gør det rigtige.

Jeg synes ikke det lyder til at du har gjort noget som helst forkert, så derfor synes jeg at det lyder som en rigtig god ide at skrive eller snakke med hende. Jeg kan godt forstå at du tænker meget over hvad du skal gøre. Jeg synes det lyder som en god ide at du bare er helt ærlig med hende og fortæller hvad du kunne tænke dig. Det kan nemlig være ret svært at vide hvad hun går rundt og tænker. Måske går hun og tænker det samme som dig, og håber på at du snart skriver. Og med de søde ord, du har overvejet at skrive til hende, kan hun da næsten ikke blive andet end glad.

Uanset hvad, så er det rart at vide om hun har lyst til at se dig igen. Hvis hun ikke falder for dine ord, så er andre søder piger, der gerne vil have din opmærksomhed, lige præcis som du er.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med pigen.

Kærlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program