Hey guys fra CyberHus. Kan li' en pige fra klassen...

brevkassespørgsmål

Hey guys fra CyberHus. Kan li' en pige fra klassen...

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Hey guys.

Jeg kan lide den her pige fra min klasse, men er lidt usikker på om hun kan lide mig.

Jeg har "længe" haft lidt føelser for hende, men vi har ikke rigtigt snakket sammen..

Vi kom først rigtigt til at snakke sammen efter en Bus-Tur på vej hjem fra en studietur fra Berlin.

I busse sov vi sammen, altså vi sad sammen (hun lå op af mig) vi holdte også i hånd noget af tiden...

Men jeg er lidt af en pussie hvad der angår sådanne ting... Men vil rigtig gerne vide hvad i tænker om det osv.

Vi snakker sammen hver aften, over skype. Hvor vi snakker om 100 forskellige ting. Men hun spørger tit indtil hvordan min drømme-pige skal se ud, og sådanne spørgsmål...

Jeg er lidt forvirret for jeg kan rigtig godt lide hende, men kan hun måske lide mig?

Er der nogle måder jeg kan finde ud af det på? (Uden det bliver alt for akavet..)

Jeg har været så heldig at blive sat sammen med hende i noget Tysk arbejde bare mig og hende.. Men tjo, det ville der jo være en mulighed til at spørge hende osv. Men det kommer self. an på det i svare!

 

Ser gerne i holder denne besked annonym! (Den siger jeg skal krydse det er felt af hvor andre kan se det)

Svar: 

Hej

Aller først kan jeg fortælle dig at du er 100% anonym her i brevkassen. Dit navn vil på ingen måde fremstå. Årsagen til at vi beder dig krydse af i "Ja, andre må gerne se mit spørgsmål og svar" er så vi ved, at du er klar over, at dit spørgsmål kan ses af andre. Men på ingen måder vil dit navn eller mailadresse blive vist. Det at andre kan se dit spørgsmål og dit svar er så, at andre unge måske og forhåbentlig kan bruge dit spørgsmål og det svar du får, til noget. Mange af de spørgsmål der bliver stillet her i brevkassen, er nogle som andre unge også oplever. På den måde kan vi hjælpe hinanden :-)

Og lige præcis dit spørgsmål er rigtig godt, for netop det, er der mange som oplever - både drenge og piger: For hvordan ved man egentlig om en anden kan lide en - altså på sådan en forelskelses-måde? Selvom det er en kendt problematik og et spørgsmål som mange står med (eller i hvertfald vil opleve på et eller andet tidspunkt i deres liv), så er der ikke nogen direkte og klokkeklar opskrift på, hvordan man helt præcist finder ud af det.  Der findes ikke et regnestykke der kan bevise noget om det, og der findes desværre heller ingen app... Det er nok fordi mennesker er så forskellige, så en person kan signalere det på een måde, hvor en anden signalere det på en anden måde. Udover at generelt mennesker er forskellige, kan der også være en stor forskel på hvordan piger signalerer deres kærlighed i forhold til hvordan drenge gør. Så det betyder faktisk at man må stole på sin egen fornemmelser og derudfra tage en chance.

Ud fra det du skriver, kan jeg forstå at du er lidt usikker på om hun kan lide dig. Det kan jeg så også forstå som, at du faktisk tror hun kan lide dig, men gerne lige vil have en forsikring om, at du kan være sikker på det. Og ligepræcis en "sikkerhed" kan jeg ikke ligefrem give dig. Jeg kan dog sige, hvad jeg fornemmer udfra det du skriver. Det lyder nemlig umiddelbart til, at hun godt kan lide dig og faktisk endda har det på samme måde som dig. Den fornemmelse baserer jeg udfra det, at hun gerne vil holde i hånd, sove op af dig, skype med dig og endda spørger hvilken type pige du drømmer om. For mig at se, kan det være et klart signal fra hende om, at hun godt kan lide dig og gerne vil have du tager næste skridt. Mange piger vil gerne at drengen tager det "store og endelige skridt" fordi det får drengen til at fremstå med styrke og mod (maskulinitet) og det kan mange piger rigtig godt lide. Ligesom du gerne vil vide om hun kan lide dig, kan det ligeså meget være, at hun gerne vil vide om du kan lide hende. Og DET er noget du er sikker på: at DU kan lide hende, så derfor kan du måske starte du med at fortælle hende hvad du føler? Og derefter få en reaktion fra hende, som du så kan arbejde videre ud fra. Det indebærer selvfølgelig, at du springer ud i noget der ikke er 100% sikkerhed i. Du vil her tage en chance, hvor der er en risiko for, at tingene måske ikke helt ender som du ønsker. Men du vil samtidig være er modig. Meget modig! Og det er en kæmpe styrke at vise, og det kan meget vel være at hun bliver smigret og måske endda imponeret over dig.

Der findes også måder, hvorpå du måske kan finden frem til et lidt mere sikkert svar på om hun kan lide dig. Én måde kan være, at spørge hende direkte eller spørge en af hendes veninder om de ved om hun kan lide dig. Du kan også tage en tredje mulighed og det er, at du på et tidspunkt hvor I er tætte (hvis der skulle opstå noget lignende af det der skete i bussen fra berlin, hvor I holdte i hånd), kan prøve at kysse hende på panden/kinden eller munden - alt efter hvad der findes passende. Det kan nemlig signalere, at du kan lide hende og give hende mulighed for, at gengælde det. 
Mange piger vil gerne scores af drengen. Sådan rent instinktivt siges det at ligge til menneskets primitive natur (urhjernen), at hannerne vil jage og hunnerne gør sig værd at jage. Det ser vi i vores kultur ved, at drenge osftest er dem som tager initiativ (starter) når det kommer til at score. Det kan være, at de siger noget rosende/smigrende om pigen ("du ser godt ud", "dejligt at se dig", "vil du med ud..." og lignende) og måske endda lægger an til et kys. Ja det lyder som en stor opgave for drengen, men heldigvis er vi mennesker udviklet os udover det at være primitive, så ofte er det også piger der tager initiativ. Egentlig lyder det også til, at hende du kan lide forsøger at tage initiativ og egentlig bare venter på, at du griber chancen og gengælder. 

Prøv at mærke efter på dine fornemmelser. Hvad siger de om hvorvidt hun kan lide dig? Hvad giver dig en følelse af at hun kan lide dig? Hvad kan være årsag til at hun siger og gør de ting hun har gjort, hvis hun ikke kan lide dig? 

Jeg håber du kan bruge noget af ovenstående og at det kan hjælp dig til at tag et skridt i en eller anden retning. Det mest ærgerlige du kan gøre er, ikke at gøre noget (lade stå til og ikke tage initiativ eller ikke gengælde hendes hints). For så smutter hun fra dig. Tænk på, hvad der er at tabe i forhold til, hvad der er at vinde ved at tage initiativ. Men ja, der er risiko for at det bliver akavet og pinligt, men hvor skidt er det i forhold til, at du egentlig ender med at vide, at hun har det på samme måde og I så måske bliver kærester? Det vil da være fantastisk :-) Så den følelse af pinlighed og akavethed kan måske være godt givet ud. Uanset hvad kan du være stolt af, at du tog initiativ og viste dit mod. Hvis du så finder ud af, at hun ikke føler det samme, er det selvfølgelig øv, men du ved så bedre og kan "komme videre".

Pøj pøj med det :-)

Mange "go' for it" hilsner fra

Mette

MetteRs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program