Hende.

brevkassespørgsmål

Hende.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus, 
for det første skal i lige vide, at det i gør hjælper utroligt mange folk og unge.

 

Jeg har en veninde som jeg har kendt i 3 år nu, vi har gået på efterskole, sammen i de 3 år, og vi er bare bedste venner og kan fortælle alt.

Det skal siges jeg er kristen, og da mange kriste siger at man typisk kommer sammen med sine bedste ven, det startede med at jeg drømte om hende, om at vi kom sammen, og da spurgte jeg mange voksne som er tætte på hende og hendes veninder, de sagde at vi ville være søde sammen, og passede godt sammen, men ingen af dem har sagt noget, og jeg er bare begyndt at være helt skudt i hende.
hendes kæreste droppede hende for nogen måneder siden og det tager jeg self, også hensyn til, så jeg har ikke fortalt hende noget, men jeg er bare så forelsket i hende.

Jeg , gør også alt got for hende jeg kan, fx, hver en god ven eller gentlemand, jeg savner hende hver gang jeg ikke er i nærheden af hende.

Er bare bange for at hun friendzoner mig på et tidspunkt, jeg er også en af hendes bedste venner og hun holder virkelig meget af mig..

Det er faktisk, så slemt at jeg kun tænker på hende og afviser andre, jeg kigger hellere ikke på andre piger.
( HVAD SKAL JEG GØRE )

Hilsen M

Svar: 

Kære M,

Rigtig mange gange tak for ros. Jeg er rigtig glad for at høre, at vi gør en forskel for jer derude :)

Jeg håber også, at jeg kan hjælpe dig lidt på vej.

Det lyder som om, at hun er en rigtig heldig pige at have en ven som dig, som tager så meget hensyn til hende. Jeg kan rigtig godt forstå, at du er nervøs omkring dine voksende følelser og den nagende tvivl over om det mon er gengældt.

Der er selvfølgelig en chance for som du siger, at hun kommer til at placere dig i "friendzonen". Hvis hun gør det - eller måske allerede har gjort det - er det formentlig fordi hun ikke ved at du har følelser for hende endnu. Men det at lande i vennezonen er ikke nødvendigvis en dårlig ting, den kan man nemlig godt komme ud af.

Ja, hvordan gør man så det? Du kunne selvfølgelig fortælle hende det lige ud, hvis du føler dig klar til det. Det er måske lettere sagt end gjort, specielt hvis du føler hun måske stadig har det skidt over ekskæresten og at timingen derfor ikke er helt rigtig.

 

Hvis du har lyst til at vente lidt, kunne du begynde at præsentere hende for idéen for dig som kæreste potentiale ved at ændre lidt på hvad du siger og gør når i er sammen. Du har måske lagt mærke til hvordan andre drenge opfører sig anderledes omkring deres kærester end med deres venner? De har mere fysisk kontakt til kæresten - og her mener jeg ikke nødvendigvis mere end en hånd på armen eller et kram i et par sekunder længere end normalt. De holder muligvis øjenkontakt lidt længere med hende end med en ven. De flirter, driller og komplimenterer hende måske. Eller står lidt tættere ved siden af hende end andre gør. 

Du har den fordel som hendes bedste ven, at du kender hende bedre end de fleste. Du har måske lagt mærke til sjove ting eller vaner som hun har. Næste gang kunne du måske kærligt pege dem ud. Som f.eks. at du synes det er så sødt at hun krøller sit hår om fingrene når hun tænker eller at det er charmerende at hun græder til sørgelige film. Komplimentér hende oftere. På en eller anden måde signalér, at du ser hende på en måde som ingen andre gør. 

Der er mange måder til hvordan du langtsomt kan få hende at åbne op overfor muligheden for dig som kæreste. Så ikke vær bange for at prøve dig forsigtigt frem og se om du får en reaktion fra hende. 

 

Dog vil jeg råde dig til at ikke gemme på dine følelser for længe, da det kan være rigtig hårdt at holde på. Hvis der går for lang tid, er der også større sandsynlighed at hun beholder dig i vennezonen og der ikke sker noget. Så kunne du måske tage snakken med hende, hvis der ikke sker en udvikling? Det kan desværre være at hun ikke føler det samme, men så har du i hvert fald givet det en rigtig god chance. 

 

Jeg krydser fingre for dig :) 

 

Venlig hilsen, Joni

Jonfrids billede
Joni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program