(h)eksen

brevkassespørgsmål

(h)eksen

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 15 år 9 måneder siden

Kære Brevkasse Jeg er en pige på 17 år som har et problem, min kæreste som jeg har været sammen i 2 år, dog med en enkelt pause, hvor han rimelig hurtigt fandt en anden kæreste som var en rigtig "babe"

efter lidt tid fandt vi dog sammen igen. men de sidste par måneder er jeg blevet mere og mere jaloux og bange for at miste ham igen til fordel for hende eksen, og jeg har dannet rigtig meget had til denne "babe" som jeg faktisk slet ikke kender,

det resultere i, at jeg er begyndt at holde øje med ham, tjekke hans tlf, facebook med mere. Jeg ved godt det er fuldstændig overdrevet, men jeg føler det er blevet en daglig rutine, som jeg bare ikke kan stoppe med. Jeg har jo ikke lyst til at have et forhold hvor jeg føler jeg skal overvåge ham dag og nat.

Men gruden til jeg egentlig skriver er, at for et par nætter siden vågnede jeg ved han talte i søvne hvor han snakkede om en lille fin stram røv, (det skal lige siges det ikke var min) Jeg vækkede ham og han lå bare med det største smil på læben indtil han vågnede rigtigt. Kan det betyde noget at han drømmer han er sammen med andre.

selvfølgelig tror jeg han drømmer om hende "baben" og så begynder jeg for mig selv at tænkte, går han fra mig, er han stadig vild med hende osv. Jeg føler jeg er blevet vanvittig da rigtig meget af min tid går med at tænke på det. Mine veninder siger jeg bare skal slappe lidt af, men det er rigtig svært. håber jeg kan få nogle råd jeg kan bruge, for jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op, for jeg elsker ham jo, og er virkelig bange for at miste ham. Med Venlig Hilsen den forvirrede 17 årige.

Svar: 

Hej forvirrede pige

Det er en rigtig ubehagelig følelse, at være jaloux. Jeg kan forstå du har det svært.

Det er farligt i et forhold, når man kigger i hinandens personlige ting som sms’er og mails. For det første er det ulovligt. For det andet vil han formentlig ikke reagere positivt, hvis han finder ud af det. Til sidst er det farligt, fordi du hele tiden vil lede efter tegn på at han er dig utro.

Når man leder efter noget, kan man nemt komme til at overfortolke fx en sms. Det vil sige, at du kan komme til at tro at en sms til en veninde, betyder mere end den gør.

Tillid til hinanden er meget vigtigt i et forhold. Hvis ikke man stoler på hinanden, er det svært at slappe af og føle sig tryg i et forhold. Og hvis ikke man gør det, er det ikke et rart forhold at være i. Du er derfor nødt til at mærke godt efter, om du kan komme til at stole på ham igen. Det er en god ide at snakke med nogen om dine følelser.
 
Jeg syens det er vigtigt, at du snakker med din kæreste om hvad du tænker. Så kan han selv fortælle hvordan han har det, og det kan måske give dig ro hvis du hører ham sige, at det er dig han vil have.
 
Jeg vil også foreslå at du snakker med andre om det, både dene veninder og voksne. Når man snakker, så bliver man ofte klogere på hvad man egentlig selv mener og måske kan man mærke hvad man så skal gøre.
 
Hvis han drømmer at han er sammen med en anden, betyder det ikke at han er det i virkeligheden, eller at han har lyst til at være det. Når man drømmer er det ubevidst og man bestemmer ikke selv hvad drømmene handler om.

Venlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program