Hej

brevkassespørgsmål

Hej

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej det er sådan at jeg går i en klasse med mange søde piger en af dem er min drømmepige hun er ihvertfald præcis som jeg beskriver hende men hun har en kæreste det har de fleste og jeg vil også have en men skal jeg blive kæreste med en jeg egentlig ikke er helt rigtigt forelsket i eller kal jeg blive ved med at være håbløt forelsket i hende som jeg er forelsket i håber virkelig i kan hjælpe hilsen den der mangler en kæreste.

Svar: 

Hej med dig

Det er aldrig sjovt at gå rundt og være forelsket i en person, der allerede har en kæreste. Det er godt du skriver herind, når du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have en kæreste. Du er i den alder, hvor man begynder at synes, at det er fedt at have en kæreste, og hvor man oplever følelsen af at kunne lide en anden.
Man skal dog aldrig komme sammen med en person, man ikke er rigtig forelsket i, bare fordi man gerne vil have en kæreste. Det er synd for den anden person, hvis hun tror, at du er forelsket i hende.
Det er en svær situation du står i, fordi hende du er forelsket har en kæreste. Det er du nødt til at respektere.
Enten kan du vælge at glemme hende, selvom det kan være rigtig svært eller så kan du blive ved med at gå rundt og være forelsket i hende og vente på, at hun måske igen bliver single. Men husk på, selvom hun kan ske at blive single, betyder det ikke, at hun også bliver forelsket i dig.

Jeg synes derfor, at du skal vente med at få en kæreste, indtil den rigtige pige dukker op. Der findes rigtig mange søde piger, der ikke går i din klasse. Prøv at kigge efter en sød pige, hvis du går til en fritidsaktivitet eller når du går en tur eller kører med bussen. De er alle vegne. Hvis man venter med tålmodighed og holder øjnene åbne for muligheder, så er den rigtige pige for dig der pludselig.

Held og lykke med det.

Venlig hilsen Mette 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program