Har jeg må´ske midstet min bv?

brevkassespørgsmål

Har jeg må´ske midstet min bv?

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 3 uger siden

Min Bedste veninde har aldrig tid til mig mere og være gang jeg spør om viskalvære sammen efter skole finder hun på DUMME ondskylinger. Og jeg er mega bange forat hu bruger mig. Og hvad skaljeg gøre ?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, du synes, det er ubehageligt, når din veninde hele tiden finder på undskyldninger, når du spørger om I skal lave noget sammen...

Det her med at være gode veninder kan godt være lidt svært, og der kan godt være perioder, hvor man ikke er så tætte. Det kan faktisk også godt være sådan, at man stopper med at være veninder og så får man en eller flere andre nye veninder. Det er faktisk meget normalt, men det kan godt gøre ondt indeni, når et venskab stopper eller ikke er så tæt mere.

Jeg synes, du skal spørge din veninde om, hvorfor hun altid finder på undskyldninger og om det er fordi, hun ikke har lyst til at være veninder mere.

Hvis hun stadig har lyst, så kan I måske finde ud af en måde at være sammen på, som I begge to er tilfredse med. Hvis hun ikke har lyst, så synes jeg, det er bedre at få at vide, fordi så kan du begynde at finde nogle andre veninder, og så er du også fri for at tænke på, om hun udnytter dig.

Der er en ting til, jeg synes er vigtigt og det er at du snakker med din mor og far om det. Måske har de også nogle ideer og så er det tit rart at have nogle at snakke med om det her, og nogen som kender dig rigtig godt.

Kan du have det godt...

De bedste hilsner Rikke                                                                                                                           

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program