hans søster

brevkassespørgsmål

hans søster

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hej cyberhus. Jeg har et lille/ stort problem ved ikke helt hvor galt det er. Jeg har lige fået en kæreste, så det er stadig lidt en hemmelighed. Men på et tidspunkt skal folk jo hvide om vores forhold. Inklusivt hans lillesøster, men problemet er at jeg ikke helt ved om hun kan lide mig, hun er 1 år ældre end mig og min kæreste er 2 år ældre. Da hun er ældre end mig betyder det meget for mig at hun kan lide mig og jeg tror faktisk hun synes jeg er lidt latterligt. Jeg synes hun ret sej. Jeg ville faktisk gerne blive veninder med hende, men hvordan kommer jeg i kontakt med hende? Vi går på samme skole og samme hus

Svar: 

Hej med dig

Det lyder jo dejligt at du har fået en kæreste og jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have et godt forhold til hans søster. Det er også helt naturligt, at du synes hun er ret sej når hun lige er lidt ældre end dig.

Sommetider er det også sådan når man er teenager, at man helst vil være sammen med nogle som er samme alder og måske lidt ældre. Derfor er det vigtigt at du ikke håber helt vildt meget på, at I bliver bedste veninder, fordi det er ikke sikkert at hun har lyst til det.

Men du skriver, at I vil fortælle om jeres forhold på et tidspunkt og det kan jeg godt forstå. Og ja, så finder søsteren jo også ud af det. Og når hun gør det, så kan det godt være I begynder at snakke mere sammen og at hun også er interesseret i at vide lidt mere om hvem det er hendes bror er blevet kærester med. Så lærer I måske hinanden lidt bedre at kende og så må du se om I bliver veninder.

Det er ikke til at vide om I bliver veninder, men lige meget hvad, så håber I får det godt sammen. Det ville jo være rart, når du nu er kærester med hendes bror.

Kan du have en dejlig december.

De bedste hilsner

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program