Han har en kæreste :-(

brevkassespørgsmål

Han har en kæreste :-(

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg er blevet lidt vild med en dreng fra min klasse, men han har allerede en kæreste. Vi går i 7. klasse og vi er 3 skoler blandet sammen. Vi har ikke gået i klasse sammen før, da han kommer fra en af de 2 andre skoler, så jeg har kun "kendt" ham i et par uger. Jeg snakker ikke særlig meget med ham da jeg er ret genert. Han har været sammen med sin kæreste i et par måneder nu og hun går også på vores skole så det er ret hårdt at sidde og se at han står og kysser med hende og holder om hende. Skal jeg glemme alt om ham eller hvad? Håber i vil hjælpe mig. Knus!

Svar: 

Kære du

Det lyder til at du er blevet rigtig forelsket i den her dreng. Det kan både være en helt vildt dejlig følelse, men det kan også være lidt besværligt, især hvis drengen ikke har det helt på samme måde.

Det lyder til at han er glad for sin kæreste, når du skriver at han kysser og holder om hende. Og jeg synes aldrig at det er en god ide at hugge en dreng fra en anden pige. Både fordi det er irriterende at blive uvenner med pigen, men også fordi det er meget dejligere at blive kæreste med en, fordi han virkelig er vild med dig også.

Det er også sådan, at man nogen gange bliver mere forelsket i dem man ikke kan få, så du skal mærke efter om du virkelig vil have ham. Jeg tænker at der er to ting du kan prøve af. Hvis du virkelig har brug for at vide hvad han synes om dig, kunne du få en veninde til at spørge ham hvad han synes om dig. Så får du i hvert fald det helt ærlige svar og du kan glemme ham, hvis han ikke kan lide dig.

Men jeg synes faktisk at den bedste ide er, at vente på at han måske ikke har denne her kæreste mere. Det er selvfølgelig ikke sikkert at det sker, men indtil, kan du prøve at blive venner med ham. Nogle gange er venskab den bedste måde at score en fyr på. 

Hvis det viser sig at han ikke vil være din kæreste, så er jeg sikker på at der snart dukker en anden dreng op, som rigtig gerne vil være din kæreste. Held og lykke med at finde en sød kæreste.

Kærlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program