Jeg er en pige, som fylder 16 her lige omlidt.

For ca. Et halvt år siden, mødte jeg en dreng via nogle af mine venner til en fest, som jeg virkelig har knyttet mig stærkt til!

Over de sidste 5-6 måneder, har vi set hinanden utallige gange og snakket i flere timer over mobilen.

Jeg føler at jeg allerede kender ham ud og ind og han er bare helt speciel.

Da jeg fra nogle uger tilbage, blev voldtaget og ikke vidste hvem jeg skulle sige det til, tænkte jeg med det samme at han var den eneste som ville kunne forstå og som jeg samtidig ville føle mig tryggest ved at fortælle! 

jeg brød sammen da jeg sagde det og han sagde med det samme, "Jeg vil sørge for at Intet vil ske med dig. Jeg elsker dig så højt" 

- Den sætning gentager sig bare igen og igen i mit hoved. Jeg bliver helt øm i hjertet når jeg tænker på ham.

Denne her følelse har jeg aldrig haft før. Det er ikke bare det at vi er tiltrukket af hinanden.

Det er som om at vi ikke kan undvære hinanden og jeg har bare lyst til at holde hårdt om ham.

Siden den aften, jeg fortalte ham om voldtægten, så vi bare på hinanden og så kastede han sig nærmest over mig og begyndte på at kysse mig helt vildt og holdte om mig mens jeg græd og gjorde det samme med ham.

Jeg er fuldstændig skudt i ham. Jeg tænker på ham heletiden og jeg hader når jeg er væk fra ham.

Han har det på præcis samme måde og jeg kan tit græde når han ikke er inærheden.

jeg har en dejlig familie og skønne venner men jeg kan bare simpelthen ikke lade være med at tænke på denne her dreng! Jeg bryder mig normalt ikke om at bruge ordet "forelsket" men det må jeg indrømme at jeg næsten er overbevist om at jeg er! 

Han vil ikke bare have min krop, når vi er sammen og intime, men han siger heletiden at der er noget over mig som han ikke kan undvære! 

Jeg har noglegange mareridt om at jeg mister ham og selvom jeg godt ved at det lyder urealistisk, så er jeg bange for at han ikke vil være der forevigt.

Det her er bestemt ikke bare en eller anden "Lækker-crush-som-jeg-betragter-som-min-kæreste"-ting.

Han er MEGET mere end det! Han har et udseende som jeg vil give slip på alt for, men det er SLET SLET SLET ikke det der får mig til at opføre mig som jeg gør!

Han gør et eller andet ved mig, han er bare ikke som andre! 

Han er min førsteprioritet og jeg holder forfærdeligt meget af ham. 

Vi griner, vi har sex, vi krammer og kysser, vi græder over ingenting og noglegange kigger  vi bare på hinanden og smiler.

Han har ikke sex med mig for at komme og få en oplevelse ud af det for sin egen skyld, han er VIRKELIG kærlig og vi har en dyb kemi! 

Jeg ved ikke hvad der går af mig lige nu, jeg kan bare ikke få ham ud af hovedet. Og det har jeg heller ikke lyst til! Jeg vil bare holde fast i ham uden at nogensinde give slip igen!

Jeg garanterer for at denne dreng er noget helt særligt! Jeg har aldrig haft det sådan her før og det ville knuse mig så inderligt hvis jeg mistede ham! 

Han elsker mig utrolig højt og jeg ligeså, men jeg er stadig bange! 

hvorfor skal kærlighed gøre så ondt men være så fantastisk på samme tid?