Højde

brevkassespørgsmål

Højde

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Hej.. Jeg har fået min menstruation.. Tror jeg ihvertfald, men altså, da jeg fik den var jeg ca 159.. Er der en chance for at jeg kan blive 170 eller sådan? det er bare at min bedste veninde, biler ved med at vokse, og jeg føler bare at alle andet skyder op i vejret, mens jeg stadig er nede ved jorden.. Please hjælp! 

Jeg skal spørge om en ekstra ting.. Hvordan fortæller man ens forældre at man har fået menstruation hvis man ik tør? Jeg er bare totalt bange for hvordan de vil reagere! Please svar hurtigst muligt!

Svar: 

Hej med dig

Så vidt jeg ved er der ikke en sammenhæng mellem menstruation og ens højde. Man kan altså sagtens blive højere selvom man har fået sin menstruation. De fleste vokser helt indtil de er 18-20 år, så der er mange år tilbage at vokse i. Der er nogle der vokser meget i starten af puberteten, mens andre først gør det senere. Det kan være at du er en af dem der vokser meget om nogle år.

Jeg kan godt forstå hvis det føles pinligt eller ubehageligt at skulle fortælle dine forældre at du har menstruation. Men du skal huske på at din mor selv har været i samme situation da hun var på din alder og derfor kan huske hvordan det var. Det kan være at du kan sige det til hende en dag I kører i bil eller går en tur, så du ikke behøver at kigge hende i øjnene mens du siger det. Det kan også være at du kan spørge om hun vil købe bind til dig, fordi du snart tror at du får din menstruation. Tankerne omkring det er ofte meget mere ubehagelige end når man så endelig får det gjort og jeg tror faktisk at du nærmest ville føle det som en lettelse at få det sagt til hende.

Held og lykke og god sommer.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program