Hår, hår og mere hår!

brevkassespørgsmål

Hår, hår og mere hår!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Kære Cyberhus Jeg skriver til jer fordi jeg er begyndt at få hår over hele kroppen! Jeg synes det er mega pinligt og går tit med tøj som der skjuler det. Synes selv ikke det er så lækkert og har virkelig overvejede laser behandling har bare ikke penge til det. Barbering gider jeg ikke for det spil af tit og voks har jeg heller ikke råd til. Jeg bliver tit mobbet med det og er blevet ret ked sf det, så jeg vil bare gerne vide hvad i synes jeg skulle gøre?:)

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder til, at det med hårvæksten på din krop, er noget der fylder rigtig meget for dig, både i forhold til hvad du tænker om dig selv, da du som du skriver syntes det er pinligt. Men også fordi det er noget du bliver mobbet med. Jeg kan godt forstå, at du kan tænke, at det er pinligt at have meget hår på kroppen, men det er bestemt ikke noget du skal skamme dig over.

Det lyder ikke rart, at du skal gå rundt og have det dårligt på grund af noget, som du på ingen måde selv er herre over. Hårvækst på kroppen er en helt naturlig ting og det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget hår vi får på kroppen.

Jeg sidder og tænker på, at det er meget naturligt, at du gerne vil se ud som andre og helst ikke vil skille dig ud, og at det kan være derfor din kropsbehåring kommer til at fylde så meget for dig. Jeg kan godt forstå, at du kan have det sådan og tror de fleste har det sådan af og til. Jeg syntes det er rigtig godt, at vi er forskellige og ser forskellige ud og tænker ikke at der er noget galt med dig eller din kropsbehåring. 

Jeg syntes du skal overveje hvor stort et problem det er for dig, da jeg kan være usikker på om det, at du fjrner dine hår, vil være den rette løsning. Men hvis du beslutter dig for, at det er det du gerne vil, tænker jeg at der er to muligheder:

Du skriver, at du har overvejet laserbehandling og voks, men ikke har penge til det. Begge muligheder tror jeg kunne afhjælpe dit problem og min først tanke er, om det er noget dine forældre ville have mulighed for, at hjælpe dig med at betale?

Hvis det ikke er muligt, syntes jeg at du skal snakke med din læge om det. Da det er noget der påvirker din opfattelse af dig selv og noget du bliver mobbet med, tror jeg at lægen måske kunne have nogle henvisningsmuligheder eller gode råd, som kunne afhjælpe din situation.

Jeg syntes det er rigtig godt, at du skriver hertil og håber at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Majbritt

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program