Hår ?

brevkassespørgsmål

Hår ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Jeg synes at firser hår er mega pænt. Altså det der store, fyldige, lange, krøllede hår, som alle bare havde dengang, og jeg har endelig fået lavet krøller. Jeg synes, de klæder mig. Jeg overvejer at få pandehår også, men jeg har læst, at pandehår kan få mit ansigt til at se meget rundere ud end det er i forvejen (jeg her et MEGET rundt ansigt) Hvad vil I/du mene ?

Svar: 

Hej med dig

Det er nok rigtigt, at pandehår giver et mere rundt ansigt, men jeg vil alligevel sige, at hvis du har lyst til at prøve at have pandehår, skal du bare gøre det. Hvis det ikke er pænt, kan du altid bruge hårnåle, hårbøjler eller lignende til at skjule pandehåret. Og hår gror meget hurtigt, så det vil hurtigt gro ud igen. Jeg har også tit set piger med pandehår, som har et rundt ansigt, hvor det ser rigtig sødt ud til dem.

Du kan jo også prøve noget skråt pandehår. Det synes jeg i hvert fald ikke giver et mere rundt ansigt. Men det er måske ikke så firser-agtigt?

Jeg synes i hvert fald, man skal prøve sig frem med forskellige frisurer, for det gror jo tilbage.

Held og lykke med det.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program